Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

1.500 fanger er befriet fra underjordisk IS-fængsel

Irakiske styrker har opdaget et stort, underjordisk fængsel i forbindelse med offensiv mod IS-kontrolleret by.

Irakiske tropper holder et IS-flag foran sig, efter de har genvundet kontrollen over landsbyen Al-Mamoura, der ligger nær byen Heet.
Irakiske tropper holder et IS-flag foran sig, efter de har genvundet kontrollen over landsbyen Al-Mamoura, der ligger nær byen Heet.

Bagdad: Irakiske sikkerhedsstyrker har befriet 1.500 personer, der var taget til fange af ekstremistgruppen Islamisk Stat (IS) og spærret inde i et underjordisk fængsel i byen Heet.

Befrielsen af de mange indsatte skete i forbindelse med, at regeringssoldater forsøgte at generobre Heet i det vestlige Irak fra Islamisk Stat-jihadister. Det oplyser irakiske embedsfolk lørdag.

- Under deres fremrykning for at befri og rydde byen Heet for organisationen (IS, red.), opdagede sikkerhedsstyrker et stort fængsel. Fængslet var placeret under jorden og husede 1500 mennesker, der blev befriet, siger oberst Fadhel al-Nimeawi.

Sikkerhedsstyrkerne har formået at generobre dele af Heet, der var en af de største byer i Anbar-provisen, som IS fortsat havde kontrol over.

En lokal embedsmand oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at de fleste af de løsladte personer er civile.

I en lynoffensiv besatte krigere fra Islamisk Stat i 2014 store områder nord og vest for hovedstaden Bagdad i 2014. Siden har sikkerhedsstyrker slået igen og generobret betydelige dele fra jihadisterne.

Efter generobringen af provinshovedstaden Ramadi, var Heet og Fallujah to af de mest befolkningsrige byer, som islamisterne fortsat havde kontrol med i Anbar.

Med luftstøtte fra den amerikanskledede koalition indledte irakiske styrker i midten af marts en stor offensiv mod Heet, men fremrykningen blev delvis forsinket af, at et stort antal soldater under offensiven blev beordret tilbage til Bagdad for at deltage i sikkerhedsaktioner.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.