Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

1.500 er druknet i forudsigelige katastrofer

Over 650 bådflygtninge druknede i weekenden i Middelhavet. I sidste uge omkom 450. Og vi bærer et medansvar for problemet pga. vores EU-politik, siger Mette Gjerskov (S), formand for Udenrigspolitisk Nævn.

ARKIVBILLEDE:
ARKIVBILLEDE:

Katastrofen skete, da et portugisisk handelsskib nærmede sig sent lørdag aften. De op mod 700 flygtninge i den lille båd prøvede alle at komme tæt på handelsskibet, symbolet på en mulig redning fra det enorme hav og den farefulde tur fra Nordafrika til Europa.

Men båden kæntrede, og søndag morgen kunne de maltesiske og italienske myndigheder gøre et ubærligt regnestykke op et sted i havet 200 km. syd for den italienske ø Lampedusa. Under 50 mennesker var fundet i live:

»De prøver bogstavelig talt at finde levende mennesker mellem de døde, der flyder i vandet,« sagde Maltas premierminister, Joseph Muscat, søndag om den maltesiske flådes deltagelse i en redningsaktion, som også talte italienske flådeskibe og tilfældigt forbipasserende fragtskibe.

»En tragedie udfolder sig i Middelhavet, og hvis EU og verden bliver ved med at lukke øjnene for den, vil de blive dømt lige så hårdt, som de blev i fortiden, da man lukkede øjnene for folkemord,« sagde en frustreret maltesisk premierminister.

Hvis weekendens dødstal står til troende, er der tale om den største druknekatastrofe i Middelhavet siden Anden Verdenskrig. Og den er ikke alene i statistikken. Sidste mandag døde 400 mennesker på samme måde; mindst en tredjedel af de døde var samtlige ombordværende kvinder og børn, som forsøgte at holde varmen under dæk.

Torsdag druknede 41 andre. I februar døde først 29, så 300 med få dages mellemrum. I alt menes 1.500 kvinder, mænd og børn at være omkommet i de første fire måneder i år. Antallet i samme periode sidste år var 96. Tallene, herunder katastrofen i weekenden, er bekræftet af Den Internationale Organisation for Migration (IOM) og FNs Flygtningekommissariat, UNHCR.

Uhørt tragedie

Både danske og internationale nødhjælpsorganisationer kritiserer i skarpe vendinger EU og de europæiske lande for at lade stå til i en blanding af spareiver og indvandringsfrygt, mens Middelhavet udvikler sig til en massegrav for krigsflygtninge og migranter.

Anders Ladekarl, generaldirektør i Røde Kors, kalder weekendens katastrofe »forudsigelig« og »flov«, mens Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, bruger ordene »tragedie af uhørte dimensioner«. Begge advarer om, at de kommende måneder vil bringe lignende ulykker:

»De bagvedliggende årsager er de mange konflikter i Mellemøsten og Afrika plus den fattigdom, som præger store dele af kontinentet. Så der er ingen grund til at tro, at problemet forsvinder lige foreløbig. Og med det antal omkomne, vi ser i disse måneder, er vi altså ved at være der, hvor EUs politikere – både på overnationalt og nationalt niveau – har en pligt til at gøre noget, siger Andreas Kamm.

I efteråret 2013 iværksatte Italien en permanent redningsmission i Middelhavet kaldet »Mare Nostrum«, men den stoppede efter et års tid, da de øvrige EU-lande afviste at være med til at dække udgiften til aktionen på 850 millioner kroner årligt.

På det år havde »Mare Nostrum« ellers reddet over 150.000 migranter og anholdt 330 menneskesmuglere. Britiske ministre tilkendegav i den forbindelse, at et permanent redningsberedskab som »Mare Nostrum« efter deres mening virkede som en magnet på flygtninge. EU iværksatte i stedet den billigere operation »Triton«, der patruljerer langs den italienske kyst, men ikke udfører deciderede redningsaktioner ude på havet.

»De gør jo bevidst for lidt. Mange toppolitikere har kalkuleret med, at hvis man stoppede redningsaktionerne til søs, ville det afskrække flygtningene fra at tage af sted. Og hvad er det, man kan se nu? Det har absolut ingen effekt. Folk er så pressede, at de tager af sted alligevel,« siger Anders Ladekarl, Røde Kors.

Organisation: Europa bør stå sammen

Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Amnesty appellerer samstemmende om, at EU først og fremmest redder migranterne op af vandet. Dernæst skal en række værktøjer i brug for dels at stoppe, dels fordele flygtningestrømmen mere ligeligt mellem alle EU-landene. Nødhjælpsorganisationerne opfordrer også til, at flygtninge – f.eks. de syriske – får mere hjælp til at blive og klare sig i nærområdet, til hårdere indsatser mod menneskesmuglere i eksempelvis Libyen og til en »bæredygtig«, human returnering af den andel af især afrikanske migranter, som ikke har krav på asyl andetsteds.

»De europæiske politikere har meldt pas i lang tid. Der er stor frygtsomhed for at bringe emnet på banen, for det går lige ind i de nationale diskussioner om indvandring. Men det er ikke i orden, at man sidder på hænderne, når katastrofen er så åbenbar. Det vigtige er, at Europa må stå sammen om at finde løsninger, så vi undgår tragedier som den i weekenden,« siger Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælp.

Og vi har, både de danske politikere og danskere som sådan, et medansvar for middelhavskatastroferne, så længe vi fastholder vores EU-retsforbehold, også på asylområdet, mener Mette Gjerskov (S), formand for Udenrigspolitisk Nævn. I et blogindlæg på tv2.dk skriver hun foranlediget af de seneste dages bådkatastrofer: »Der [er] udbredt enighed i det danske folketing – og formentlig også i befolkningen – om, at vi ikke vil have fælles EU-regler på området. Vi vil gerne af med de dele af retsforbeholdet, der er til vores egen fordel. Men ikke når det gælder flygtninge. Vi vil bestemme selv. Forståeligt nok. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved den betragtning. Men det generer mig, at vi ikke taler åbent om konsekvenserne.«

Konsekvensen er, at folk dør på Europas dørtrin – og det vil historien dømme os hårdt for, siger Mette Gjerskov med et ordvalg, der ligner nødhjælpsorganisationerne og den maltesiske premierministers:

»Jeg siger det nok i en stor frustration. Det er ikke, fordi jeg har eller kan opridse mange umiddelbare løsninger. Jeg kan heller ikke se, at der er stemning for at sige i Danmark, at nu skal vi tage vores andel af flygtningene. Men jeg må sige til danskerne, at så længe vi ikke vil være med i EUs fælles asylpolitik, så bærer vi et medansvar for, at det her foregår. Vores politik har konsekvenser, og det skal vi alle sammen gøre os klart. Vi er en del af problemet, ikke løsningen,« siger Mette Gjerskov.

Udenrigsministermøde mandag

Søndag eftermiddag opfordrede den franske premierminister, Francois Hollande, til at »gøre noget« ved den fortsatte flygtningekatastrofe. Han foreslog selv mere overvågning, både fra skibe og fly. Samtidig meddelte EUs udenrigschef, Federica Mogherini, at EUs udenrigsministre vil diskutere øjeblikkelig handling mod problemet, når de som allerede planlagt mødes i Luxembourg mandag.

»Vi har sagt »aldrig igen« for mange gange. Nu er det tid for EU som sådan at tackle disse tragedier uden yderligere udsættelse,« siger italienske Mogherini i en udtalelse, der indirekte kritiserer de nordeuropæiske lande for at lade Sydeuropa håndtere flygtningestrømmen alene:

»Vi må redde menneskeliv sammen, og sammen må vi beskytte vores grænser og bekæmpe menneskesmuglingen,« lød det fra Federica Mogherini.

Den Internationale Organisation for Migration (IOM) vurderer, at cirka 22.000 migranter er samlet op i havet eller nået frem til Italien i 2015s første måneder. I 2014 ankom i alt 170.000, lyder tallet fra IOM. Flere end 3.200 døde på turen sidste år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.