Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Klodset bøssesex vækker vrede

Homoparret Kurt og Anders er ugleset på Rådhuset i Roskilde.

»Tænk, at man i dagens Danmark kan blive forarget over så lidt,« siger Svend Ahnstrøm til Urban.
»Tænk, at man i dagens Danmark kan blive forarget over så lidt,« siger Svend Ahnstrøm til Urban.

Den kontroversielle kunstner Svend Ahnstrøm har skabt røre på Rådhuset i Roskilde, hvor medarbejdere nu vil have fjernet et billede af to Duplo-klodser, som dyrker bøsse-sex. Det skriver Urban.

I alt tre interne klager er ifølge lokalavisen.dk landet på ledelsens bord efter, at den lokale kunstforening for godt to uger siden hængte billedet op af Lego-figurerne Kurt og Anders, som smiler lystigt, mens de muntrer sig i en offentlig park.

Bliver ikke taget ned

Ifølge kommunaldirektøren i Roskilde, Henrik Kolind, er det kunstforeningen, der suverænt bestemmer, hvem de vil udstille. Og derfor er der intet, der tyder på, at Ahnstrøms billede af klodset homo-sex vil blive taget ned.

»Vi kan ikke lave censur, når vi først har inviteret kunstneren indenfor,« siger formanden for Roskilde Kommunes Kunstforening, Annette Hvidberg, til lokalavisen.dk

Svend Ahnstrøm, som tidligere har vakt røre med billeder af Mao, Hitler og Osama bin Laden skildret som smilende figurer fra legetøjs-kassen med Duplo, er overrasket over klagerne.

»Det havde jeg ikke forventet. Tænk, at man i dagens Danmark kan blive forarget over så lidt,« siger Svend Ahnstrøm til Urban.

Del af en bøsse-serie

Han kalder billedet for en central del af den serie bøsse-typer, han i første omgang lavede som en hyldest til World Outgames. Og understreger at billedet næppe havde skabt så meget røre, hvis det havde været en mand og en kvinde, der hyggede sig med bukserne nede.

»Jeg synes, det er vildt, at der er folk, som har klaget. Da jeg hængte billedet op på rådhuset, kom der en del reaktioner. Men kun positive. Dog burde jeg ved nærmere eftertanke have vidst, at det ikke var alle på stedet, som brød sig om værket. Inden ferniseringen var der nemlig nogen, der havde vendt billedet om, så man udelukkende kunne se bagsiden.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.