Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
75 år 19. september:

Venstrefløjens onde ånd

Lars Hedegaards kritiske artikler om Blekingegadebanden og venstrefløjen kostede ham både job og socialistiske illusioner. I 2013 over- levede han et attentat.

Historiker, journalist og forfatter Lars Hedegaard. Foto: Keld Navntoft
Historiker, journalist og forfatter Lars Hedegaard. Foto: Keld Navntoft

Af uransagelige årsager er der personer, som gang på gang bliver placeret i dramatiske begivenheder – måske med lidt selvhjælp. Lars Hedegaard Jensen har med lidt held og en del uheld været aktør i nogle af landets dramatiske episoder.

Han blev født i Horsens og blev som ganske ung aktiv på den yderste venstrefløj. Selv om han kom fra fattige kår, lykkedes det ham at blive cand.mag. i historie – i den variation af faget, der kaldtes marxistisk historieanalyse. Han skrev lærebøger, blev gymnasielærer på Det frie Gymnasium og vejen synes banet for en strålende karriere i det revolutionære tiår og en sikker ansættelse i DR.

Men skæbnen havde andre planer for Hedegaard end at skabe revolution i Danmark. Han blev gift med en amerikansk jødisk kvinde, konverterede til jødedommen og fik en forlagskarriere i USA. Efter en skilsmisse vendte han hjem og arbejdede for LO. Næste stop var som medarbejder på dagbladet Information, og da han stadig var venstreorienteret, var der ikke noget mystisk i det.

Han blev endda valgt som chefredaktør, men i hans redaktørtid indtraf en af de mest afgørende begivenheder for den danske venstrefløj. Blekingegadebanden blev afsløret i 1989, og da han og journalist Lars Villemoes ønskede at afdække bandens oprindelse på den danske venstrefløj udbrød der ballade på venstrefløjsbastionen Information. Lars Hedegaard og Lars Villemoes måtte forlade avisen, fordi forbitrede medarbejdere hadede deres afsløringer. Det var samtidig Lars Hedegaards farvel til sin ungdoms socialistiske illusioner.

Efter nogle år med skiftende arbejde knyttede jeg som debatredaktør Lars Hedegaard til Berlingske i 1998, hvor han sammen med bl.a. Claes Kastholm Hansen, Arno Victor Nielsen og Hans Hauge kom til at udgøre kernetropperne i vort påfund, Groft sagt. Frokosterne med Groft sagt-holdet hører til det morsomste og mest stimulerende – både alkoholisk og intellektuelt – som jeg har oplevet.

Ældre læsere af Berlingske vil vide, at Lars Hedegaard også bidrog med meget andet til avisen og var bidragsyder i de års opgør med kommunismen og venstreradikalismen, som de bl.a. udfoldede sig i årene 2000-2001 under debatten om Den Store Danske Encyklopædi.

På det tidspunkt havde Lars Hedegaard fået øjnene op for den radikale islamismes fare. Han skrev hyppigt om islamisme og hans synspunkter var på det tidspunkt ilde set. Hans holdninger kom bl.a. frem i bogen »I krigens Hus« (2004), der oprørte sindene i kulturradikale kredse og i det danske PEN. Reaktionen var så voldsom, at hans medlemskab i PEN blev sat på stand by og som en konsekvens af dette forhold stiftede Lars Hedegaard og andre i 2004 Trykkefrihedsselskabet, der kæmpede for det frie ord. Lars Hedegaard var formand for selskabet indtil 2014.

Han blev 5. februar 2013 udsat for et mordforsøg ved sit hjem på Frederiksberg. En mand forklædt som postbud ville skyde ham, men ramte ved siden af og på karakteristisk vis for Lars Hedegaard, der altid har forsøgt at få en finger med i skæbnens spil, kastede han sig ud i et slagsmål med attentatmanden. Attentatmanden, en dansk muslim, er senere blevet dræbt under kampe i Syrien for Islamisk Stat.

Lars Hedegaard plejer ikke at hvile hverken på laurbærrene eller puste ud længe efter drabelige stridigheder. Vi venter på, hvad skæbnen og han nu pønser på.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.