Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
50 år

Trylleri med blomster

Bjarne Als kreerer de mest fantastiske blomsterdekorationer og hans kreative evner er ligeledes eftersprugt i udlandet. 23. januar fylder han 50 år.

Blomsterkunstneren Bjarne Als.    Privatfoto
Blomsterkunstneren Bjarne Als.    Privatfoto

Det stod ingen steder skrevet, at Bjarne Als, ejer af Bering House of Flowers, skulle blive blomsterhandler og Kongelig Hofleverandør.

Som dreng på Amager snusede han sig som otte-årig frem til et gartneri, hvor han blev draget af duften af fresier og her fik han sit første job. Han sorterede urtepotter og fik én øre pr. stk. Siden flyttede familien til Fredensborg, hvor Karen Windinge, der drev Fredensborg Country House som bestod af et motel og en lille blomsterforretning, ansatte den nu 12-årige Bjarne Als. Han flettede blomster- og koglekranse, mens han passede blomsterforretning i weekenderne og nogle gange pjækkede han fra skole, fordi det med blomster nu engang blev hans passion. Efter 9. klasses afgangseksamen og fritidsjobbet med blomster, mente Bjarne Als, at nu var han så godt som udlært! Han valgte dog at søge en læreplads hos Erik Bering, som var Kongelig Hofleverandør i Købmagergade. Ved den første samtale så han aldrig mesteren selv, men talte med hans partner, som kort meddelte den unge Als, at han kunne få en læreplads, når han havde bestået sin handelsskoleeksamen. Det var han ikke meget for, men lykkeligvis fulgte han rådet, for her mødte han sin kommende hustru, Hanne, som han har været sammen med lige siden, og som i dag passer telefon og bogholderi i forretningen i Landemærket.

Da var Bjarne Als 17 år. »Jeg troede, jeg kunne det hele,« siger han, men kom nu i de fremmeste blomsterkunstneres menneskehænder, og de smilede overbærende over hans første lidet succesfulde forsøg på en større dekoration.

Erik Bering udså sig nu sin efterfølger. Og lige siden har Bjarne Als vist sin sprudlende kreativitet. På Sølyst har gæsterne siddet ved borde under kæmpe paddehatte med roser under. Han har bygget stativer til vandfald af liljer og roser, han har pyntet kirker, som man aldrig har set magen til og ved Dronningens og Prinsgemalens sølvbryllup flettede han med blomster Dronningens dobbeltmonogram i overstørrelse. Ideerne fosser ud af ham.

Udlandet har også haft bud efter de dygtige folk fra København. I 20 år præsterede forretningen først fra Købmagergade, senere fra Landemærket, at stå for juleudsmykningen af Harry’s Bar og Anabells i London. Ligeledes har danskere i udlandet haft bud efter Bjarne Als og hans team til bryllupper og runde dage.

Hvis nogen skulle tro, at blomsterkunstnere kommer sovende til det – er det en usandhed. Det er også hårdt arbejde. Hver dag tidlig op for at være på Torvet og udvælge de bedste varer og som regel sidste mand, der forlader forretningen. Men for Bjarne Als er det at yde sit bedste, det, der sammen med passionen driver værket. »Det essentielle er skjult for øjet« er et af hans livs mottoer. Det er tanken bag og det er bestræbelsen på, at den netop afleverede opgave er det bedste, han formår. Og det betyder jo, at den næste afleverede dekoration skal være endnu bedre. »Ellers er den jo ikke den bedste,«, som han siger.

Senest har vi kunnet følge Bjarne Als på TV2 Fri og på TV2 i »De kongelige Hofleverandører«, og vi ved nu, hvad en Kongelig Hofleverandør i virkeligheden laver. Han tryller og beriger os alle.

Reception på dagen kl. 15-18 hos Bering House of Flowers, Landemærket 12, København K. navnered

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.