Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
70 år 21. juli

Spurven fra Avignon

Mireille Mathieu har i mere end 50 år turneret verden rundt.

Mireille Matthieu har fans i hele verden. Foto: Marcus Brandt/AFP
Mireille Matthieu har fans i hele verden. Foto: Marcus Brandt/AFP

1965 var det et par år siden, at den franske nations store sanger, Edith Piaf, var død, men det var også året, da Mireille Mathieu debuterede, og hun mindede så meget om Piaf, at hun snildt kunne være fortsat i hendes spor. I begyndelsen sang den unge Mireille Mathieu da også de Piaf-sange, som hun mere eller mindre var vokset op med, og som hun havde siddet og sunget for de andre piger i håndarbejdstimerne. Så i et stykke tid undgik hun alt for mange Piaf-numre.

Der var ikke så mange fornøjelser i Mireille Mathieus opvækst – i hvert fald ikke hvis de kostede penge, for hun var ældste barn i en søskendeflok, der efterhånden talte 14 børn. De boede fattigt, og Mireille Mathieu måtte hjælpe med at tage sig af de små og gå til hånde i hjemmet. Først da hun var 15 år, flyttede familien til noget socialt boligbyggeri, hvor der var fem værelser og – ikke at forglemme – et bad.

Det var første gang, Mireille Mathieu overhovedet havde været i bad, og det var et af barndommens lykkelige momenter.

Hendes far, der var stenhugger og fremstillede mindesten til en af kirkegårdene i den sydfranske by Avignon, havde selv drømt om at blive sanger, men hans far havde brug for sønnen i stenhuggeriet, der var gået i arv i generationer.

DEN LILLE MIREILLE havde stemme og vandt en sangkonkurrence i 1965, og det er derfra, hun regner begyndelsen på sin karriere, der foreløbig har varet i over et halvt århundrede og medført et salg på over 160 millioner plader. Hun blev opdaget under en sangkonkurrence, siden undervist og stille og roligt ført frem.

Selv om hun er indbegrebet af fransk sangerinde, var det i USA, hun fik sit første gennembrud i et Ed Sullivan-show, der sendte hende ud til et stort publikum.

Men det betyder nu ikke, at hendes karriere har været problemløs. For det første kom hun faktisk frem i en tid, da blide ballader som hendes var blevet afløst af rockmusik, og for det andet var hun hadet af venstrefløjen, der hele tiden var efter hende, fordi hun støttede de Gaulle. Samtidig har hun aldrig lagt skjul på sin kristne holdning og har været trofast kirkegænger i den katolske kirke.

HUN SKRIVER IKKE selv sine sange – hverken tekst eller musik – og har derfor ikke tjent det helt store på pladerne. Det har hun til gengæld på koncerterne, som hun har holdt gennem et halvt århundrede. Ganske vist med faldende frekvens, men hun turnerer faktisk stadig. Markederne for hendes musik har i de senere år især været Rusland, Tyskland og Østrig.

Mireille Mathieus store idol er fortsat Edith Piaf, der levede et helt anderledes hårdt liv, end Mathieu gør, og hvor Piaf døde som 47 årig, kan Mathieu fejre sin 70 års fødselsdag i morgen. Hun er hverken blevet gift eller har fået børn. Den slags passer ifølge hende ikke på en international sangkarriere, og – som hun tilføjer – så har hendes 13 søskende til gengæld skænket hende mange nevøer og niecer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.