Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
70 år

Revydroningen bliver på tronen: Lisbet Dahl er sgu sin egen

Skuespilleren og instruktøren Lisbet Dahl har aldrig tvivlet på sit talent. Det har hun heller ikke haft grund til. Vi tror, vi kender hende. Men gør vi nu også det?

Arkivfoto: Søren Bidstrup
Arkivfoto: Søren Bidstrup

For nogle sæsoner siden fyldte Cirkusrevyen rundt. I det obligate jubilæumspotpourri trådte Lisbet Dahl ind på scenen og sang nogle ganske få strofer på Dirch Passers gamle »Sunny Boy« som en hilsen til den store forgænger i teltet.

Lisbet Dahl forvandlede linjerne fra banalitet til et øjeblik af stor kunst. Hun kan nemlig på et splitsekund tænde for noget, der får hele situationen til at vokse, på éXn og samme tid i kontakt med sig selv, med publikum og med noget, der er endnu større. Til stede med hele det format, den pirrende tiltrækningskraft, der bygger på modsætninger i hendes natur: selvforbrændende og robust, underfundig og bidende, sød og syrlig, umiddelbar og forbeholden.

Begge forældre var i teaterbranchen. »Lisbet, du har jo talent,« sagde moren, skuespilleren Toni Biering, da datteren gengav en ekstra dejlig side fra romanen »Gigi« op for hende.

Evnerne tvivlede hun heller aldrig selv på, og snart var hun at finde på Aalborg Teater, hvor den nye direktør, Ebbe Langberg, lod hende spille Pippi Langstrømpe, Sally Bowles og Ofelia, inden hun fik besked på, at nu var det på tide at prøve lykken i København.

Her kom den rapkæftede, rødhårede og stædigt skråsikre skuespillerinde for skade at udtale til en avis, at hun ville se sit navn »bøjet i neon,« uden at journalisten helt fik hendes glimt i øjet med.

Men ambitiøs, det var hun, og berømmelsen – ingen er så erfaren med pressen herhjemme som hun – var en del af forudsætningerne for karrieren. Snart fik hun ikke bare foden inden for i dansk film, men blev især en hastigt stigende stjerne på de københavnske teatre og på den revyscene, hvor hun debuterede i Rottefælden i 1972. Her så Preben Kaas hende og tog hende med til Cirkusrevyen, hvor hun med sin tæft for genren hurtigt kom længere op på plakaten – siden også inde i Tivoli.

 

Den fuldendte revyprimadonna i forlængelse af forgængerne: Liva, Lily, Lisbet. Ofte med Ulf Pilgaard og Claus Ryskjær et sted lige i nærheden. I begyndelsen af 1980erne blev hun for alvor dansk teaters førende komedienne i farcerne på ABC-Teatret og i de satiriske ugerevyer på TV, hvor hun både slog gækken løs som majestæten Daisy og Margaret Thatcher. Samtidig havde hun fået et overvældende »seriøst« gennembrud med den hudløse, rå præstation som Edith Piaf i »Milord«. Lejlighedsvis er det siden blevet til afstikkere til andre genrer end de sjove – monologerne »Shirley Valentine« og som grevinde Danner i »Svanekød«, dronning Elizabeth i Schillers »Maria Stuart« på turné.

Hvor klog og fintmærkende sjælfuld en skuespiller, den »anden« Lisbet Dahl kan være, behøver man bare at se et afsnit af familieserien »Sommer« for at forvisse sig om, den samme side af talentet, hun netop har vist i menneskekomedien »Vores sensommer« på Østre Gasværk Teater – sidstnævnte kommer i øvrigt på turné næste sæson.

Kunne hun have brugt den side mere i sin efterhånden lange karriere? Muligvis. Men så var vi jo gået glip af alt det andet. Og selv har hun aldrig lagt skjul på, at hun har det skæggest med det skægge.

Hun er vel nok dansk teaters mest erfarne iscenesætter inden for morskabsteatret – hvad hun ikke ved om timing, er ikke værd at vide. Og sommer efter sommer har hun fået folk til at le, siden hun som instruktør og kvindelig førstekraft var med til at redde en lukningstruet Cirkusrevy i 1984. Efter få år havde hendes særlige revyopskrift – sjov, satire, show, sex og stjerner – sat nye standarder. Sat sammen med smag, med respekt for traditionen, men også med stensikkert blik for, at Danmarks mest sete teaterforestilling ikke bare skal leve op til sit ry, men også forny sig: frækkere, flottere, skarpere, hurtigere. Det er muligt, Lisbet Dahl påstår, hun er doven, men det passer ikke. At skabe en revy fra grunden er et knoklearbejde, som hun har påtaget sig med en enkelt frivillig pause. Altid med intuitionen som kompas.

Den mavefornemmelse og indre stemme, der har været hendes guide gennem karrieren og den tilværelse, som hun rundhåndet har delt ud af i ugebladene gennem årene: De skiftende mænd, de mange børn, de mange meninger om, hvordan man »overkommer tilværelsen« ved ikke at lade sig tynge for meget af fortrydelser, eller af, hvad andre mener. Men hvor godt kender vi egentlig Lisbet Dahl, når det kommer til stykket? Til trods for den åbenhed, hun lægger for dagen, er hun på forunderlig vis og på alle måder forblevet sin egen. På scenen og privat. Det er en af hemmelighederne ved hendes talent.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.