Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
30 år

Playboyen der fik lov

Lewis Hamilton har med sit store talent og sin anderledes stil gjort Formel 1 betydeligt mere farverigt.

Lewis Hamilton fejrer med resten af Mercedes-holdet sejrene i Forml 1 Grand Prix  Formel 1 VM på Yas Marina-banen i Abu Dhabi, Forenede Arabiske Emirater, 23. november sidste år. Foto: Valdrin Xhemaj/EPA
Lewis Hamilton fejrer med resten af Mercedes-holdet sejrene i Forml 1 Grand Prix  Formel 1 VM på Yas Marina-banen i Abu Dhabi, Forenede Arabiske Emirater, 23. november sidste år. Foto: Valdrin Xhemaj/EPA

Det begyndte med en gave i 1991. Lewis Hamilton fik af sin far en fjernstyret racerbil, og med den fik han smag for den verden, der skulle blive hans. Snart efter sad han i sin første go kart, og allerede som ti-årig fik han ved et møde med den magtfulde chef for McLaren-teamet, Ron Denis, lejlighed til at sige: »Jeg vil køre for dig en dag.«

Han fik ret. Den britiske Formel 1-kører, der 7. januar fylder 30 år, blev sluset ind i McLaren-teamet i et forløb, der i sin kontur ligner teamets satsning på Kevin Magnussen de senere år. Men i modsætning til danskeren formåede Hamilton – i en dengang langt mere konkurrencedygtig racer – også at tage et sidste meget larmende skridt ind i Formel 1-feltet.

I sit første Formel 1-år – som 22-årig – blev han en imponerende nummer 2 i VM-stillingen efter en sæson, hvor han havde kæmpet en hård intern kamp mod teamkammeraten Fernando Alonso. Så hård, at teamet indså, at der kun var plads til en af de to i den følgende sæson. Det blev Hamilton.

Og det var et klogt valg – for i 2008 vandt briten sit første VM. Formel 1 stod med en klar ny stjerne – og tilmed en stjerne, der i en konservativ verden skilte sig ud og fik lov til det.

Formel 1-kørere har for eksempel ikke øreringe. Men det har Lewis Hamilton – oven i købet med diamanter. Formel 1-kørere har ikke synlige tatoveringer. Men det har Lewis Hamilton. Formel 1-kørere opfører og klæder sig i det hele taget ikke som playboys. Men det gør Lewis Hamilton.

Og det er alt sammen blevet tålt og accepteret, fordi hans talent var og er så åbenlyst stort.

Det blev i seks sæsoner hos McLaren til placeringer som nummer 2, 1, 5, 4, 5 og 4 – og kun i 2011-sæsonen sluttede han dårligere end sin teamkammerat.

Derfor gjorde det selvfølgelig også ondt – og det var heller ikke uden ballade – da Hamilton i slutningen af 2012 besluttede at fortsætte karrieren hos tyske Mercedes. Som brite havde Hamilton været den naturlige førstekører på McLaren-teamet, så hvad skulle han nu på det tyske team?

Men måske Hamilton havde gennemskuet strømningerne, der var i gang. I hvert fald har de følgende år vist, at han i forhold til ambitionen om at blive verdensmester igen traf det rette valg. McLaren har siden da ikke været konkurrencedygtig på nogen måde, hvorimod Hamilton i år blev verdensmester for anden gang i sin Mercedes, og det skete efter en sæson, hvor han lå i hård, hård kamp mod sin teamkammerat, Nico Rosberg, om titlen og fik demonstreret en coolness, som mere er et kendetegn ved den nu 30-årige Hamilton, end det var ved den unge komet, der kom frem i 2007.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.