Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
85 år 29. april

Pennen der aldrig står stille

Forfatteren Niels Barfoed kan ikke lade en god historie ligge. 29. april fylder han 85 år.

Niels Barfoed, forfatter, fylder 85 år 29. april. Foto: Liselotte Sabroe
Niels Barfoed, forfatter, fylder 85 år 29. april. Foto: Liselotte Sabroe

Niels Barfoed har sin faste gang på Det kongelige Bibliotek. Her har han i et stykke tid været i gang med et projekt om Erik Scavenius, der efter Anden Verdenskrig blev prügelknabe for den værste del af samarbejdspolitikken, og derfor var en ildeset person efter krigen.

Barfoed har gravet breve frem, der viser, at Scavenius i 1961 blev udpeget til at modtage staten Israels Fortjenstmedalje for sin indsats for jøderne i Danmark. Tilsyneladende var den politiske modstand så stor, at den danske regering i 1961 med Viggo Kampmann i spidsen fik forhindret, at Scavenius nogensinde modtog medaljen. Når det er interessant, er det ikke mindst, fordi hædersbevisningen ville have kunnet ændre eftertidens billede af den forkætrede statsminister.

Niels Barfoed kan kalde sig forfatter, forsker, kritiker, oversætter og essayist. Han har arbejdet for Information, Politiken, Det fri Aktuelt og Weekendavisen og har bidraget til litterære og videnskabelige antologier som Heretica, Perspektiv, Vindrosen og Kritik. I 1978 skrev han sin doktordisputats med titlen »Don Juan. Studie i dansk litteratur«.

Barfoed har været præsident for dansk PEN og en utrættelig forkæmper for forfulgte forfattere og østeuropæiske dissidenter. Det førte ham i 1986 på en hemmelig mission til Prag for at give en pris til oppositionsforfatteren Vaclav Havel. Prisen var indstiftet af dagbladet Politiken og den svenske avis Dagens Nyheter. Den tjekkiske efterretningstjeneste var i hælene på Barfoed, og sagen endte med, at han blev udvist.

Som bekendt gik Jerntæppet senere i opløsning, og han vendte siden tilbage til Prag for at læse efterretningstjenestens sag fra dengang, og han benyttede lejligheden til at opsøge aktørerne fra dengang, herunder kvinden der fulgte efter ham i 1986 og tog fotografier til brug for efterretningstjenesten. Det kom der bogen »Tomis-A. Mit hemmelige liv bag Jerntæppet« ud af, og Danmarks Radio producerede dokumentarfilmen »Affæren i Prag«, der havde premiere på 20 års-dagen for Murens Fald i 2009.

Gik i skole med den senere litterære elite

På den hjemlige front har han blandt andet skrevet bøger om kommunisten og forfatteren, Peter P. Rohde »I unåde. Peter P. Rohde og opgøret med kommunismen«, og senere om modstandsbevægelsens primus motor, Ole Lippmann, i »En kriger«. Også den store danske nationalhelt, grønlandsfareren Knud Rasmussen, har været under Niels Barfoeds kyndige hænder i bogen »Manden bag helten«, der også tog fat på Knud Rasmussens drivkraft og hans mange erotiske forhold.

I 2007 udgav Niels Barfoed »Farvel så længe! Nogle erindringer«, der er glimt, scener og fragmenter af hans erindringer, hvor han ikke skåner hverken familiemedlemmer, gamle venner eller for den sags skyld sig selv. Og der var nok at skrive om. Barfoed gik i gymnasiet på Vestre Borgerdydsskole, hvor flere af de andre elever siden blev kendt i det litterære miljø, Villy Sørensen, Jesper Jensen og Klaus Rifbjerg. Sidstnævnte brød Niels Barfoed med offentligt, efter at Rifbjerg havde nedgjort Barfoed i en roman.

Seneste bog fra Barfoed kom sidste år i form af essaysamlingen »Du siger noget. En håndfuld fodnoter«, der består af delvis tidligere trykte fodnoter om livet, døden – og om forsoning med tingenes tilstand både i det store og små, hvor ikke mindst alderdommens følger og længslen efter den iltre ungdom, og om sammenstød, der var voldsomme dengang, men som er mildnet efterhånden, som de er kommet på afstand. Bogen fik som de fleste af Barfods bøger gode anmeldelser.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.