Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Når hvisken og klapren bliver kunst

40 år 24. april. Simon Steen-Andersen er et af europæisk musiks største navne i sin generation – altid klar til at fylde vores øren med så lidt som muligt!

Foto: Lars_Svankjær
Foto: Lars_Svankjær

Først ingenting. Så ingenting med en anelse farve. Til sidst ingenting med hektisk aktivitet overalt i orkestret.

Simon Steen-Andersens værker hører til de allermest fascinerende i nyere musik.

Den danske komponist er uddannet i Aarhus og København og har de seneste år haft Berlin som hjemby. Og han har fundet sin helt egen løsning på et af de største spørgsmål inden for moderne kunst og kultur:

Hvordan skabe en tidssvarende musik uden at skræmme nogen væk? Hvordan være avantgardist og alligevel lyttervenlig?

Nøglen handler på en vis måde om stilhed. Han fylder ikke folks ører med flere lyde end nødvendigt.

Simon Steen-Andersen fokuserer i stedet på alle de andre sider af musikerne og deres instrument.

Et værk af ham er typisk fuld af suk, raslen, tisken og hvisken. Og når han bruger elektronik, kan det være gammelt udstyr. Sådan helt med vilje.

Han ligner kort sagt ikke så mange andre. Det skulle da lige være tyske Helmut Lachenmann – ham med den kontroversielle opera over »Den lille pige med svovlstikkerne«.

Og da samme Lachenmann var på sit livs første besøg i København for et par uger siden, kunne man ane Simon Steen-Andersen blandt tilhørerne.

Begge har vel det akustisk konkrete som vigtigste inspirationskilde: Musikerne skal for eksempel bruge deres instrumenter på usædvanlige måder. En klarinettist spiller ikke bare, han trækker formentlig også vejret og klaprer med klapperne.

Og den slags selvfølgeligheder »mellem« tonerne kan noteres musikalsk og i sidste ende bruges til et stykke med stor virkning.

Flere af Simon Steen-Andersens stykker kan af samme grund virke yderst tyste.

Lytteren opdager måske knap nok, at de overhovedet er gået i gang. Men hvilken stemningsfuld tysthed!

Hans hovedværk fra de senere år er »Black Box Music« fra 2012: Tre musikgrupper sidder rundt i lokalet. En dirigents hænder projiceres op på bagvæggen og styrer slagets gang.

Men musikerne gør efterhånden oprør mod dirigentens tegn og lader lige så langsomt kosmos ende i kaos – eller måske lader altet begynde helt forfra.

»Black Box Music« med dets tankevækkende og tragikomiske udtryk spilles med stor succes over hele verden og ligner foreløbig et af 2010ernes vigtigste værker.

Han kan også være et både realistisk og yderst fremkommeligt menneske.

Den slags har aldrig gjort én mindre populær hos musikaktørerne rundt om. Simon Steen-Andersen har arbejdet sammen med nogle af klodens største på feltet og er et kendt ansigt hos eksempelvis ensemble recherche i Freiburg, Neue Vokalsolisten i Stuttgart, Ensemble Modern i Frankfurt – for bare at nævne dem på tysk jord.

Næste projekt i større format bliver »If this then that and now what«. Det helt nyskrevne musikdrama er bestilt af Münchener Biennale og Staatstheater Mainz og får premiere sidst i maj.

Og lyttere på hjemmefronten kan glæde sig til en stor bestilling fra DR på et værk for symfoniorkester, bigband og kor med førsteopførelse i juni 2017. Det skal nok skrive dansk musikhistorie. Som sædvanlig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.