Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
50 i dag

Mureren der blev topchef

Han skulle have været murer som sin far, men Morten Chrone droppede cement og mursten og endte som topchef for betonvirksomheden Spæncom.

Direktør for betonvirksomhen Spæncom Morten Chrone, fylder 50 år 4. januar. PR-foto
Direktør for betonvirksomhen Spæncom Morten Chrone, fylder 50 år 4. januar. PR-foto

Morten Chrone voksede op i Nordjylland og kom i lære som murer ligesom sine to brødre, og som hans far havde været det. Men efter seks år som murer vendte han i 1994 tilbage til skolebænken og blev bygningsingeniør.

Siden har han taget en MBA fra erhvervsskolen Cranfield School of Business i England, og 2011 afsluttede han en uddannelse fra Stanford School of Business og har senere taget endnu en uddannelse på Stanford University.

I dag er Morten Chrone adm. direktør for den danske betonvirksomhed Spæncom, hvor han leder 1.000 medarbejdere, som arbejder på ni fabrikker. Samtidig sidder han i ledergruppen for franske Consolis, der ejer Spæncom.

Tidligere har Morten Chrone været i direktionen hos byggevirksomheden NCC Construction og hos den børsnoterede grossist, Brdr. A&O Johansen. Han har desuden været seks år hos det engelske betonkonglomerat RMC. Her arbejdede han på det engelske hovedkontor i Thorpe, hvor han havde ansvaret for strategi og forretningsudvikling.

Ved siden af direktørposten i Spæncom er Chrone bestyrelsesmedlem i virksomhederne Barslund og Steen Jørgensen El.

I fritiden har han især interesse for flere former for sport, herunder alpinskiløb, montainbike, løb og fitness. Han er gift med tandplejer Anne Chrone, som han mødte som teenager i Nordjylland. Sammen har de to sønner: Simon på 20 år studerer cand.polit. ved Københavns Universitet, mens Daniel på 18 år går i 3.G. Familien bor i Holte nord for København.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.