Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år

Med håndbolden verden rundt

Lars Friis-Hansen har netop gjort et uventet come back i dansk håndbold.

Foto: Bo Amstrup
Foto: Bo Amstrup

Lars Friis-Hansen er en af de mest rutinerede trænere i dansk håndbold. Som træner på både herre- og damesiden har han prøvet det meste - at vinde mesterskaber og flere fyringer. 19. april fylder han 60 år.

Han er kendt for at stille store krav til sine omgivelser, hvilket i flere tilfælde kan have været medvirkende til, at hans trænerjobs er afsluttet i utide.

Friis-Hansen var en af de første fuldtidsansatte håndboldtrænere, da han blev ansat i Ikast fS, hvor han førte dameholdet helt frem i rampelyset og til den position som klubben, der nu hedder FC Midtjylland, besidder i dag.

Eventyrlysten har han fået styret gennem trænerjobs i Norge, Sverige, Schweiz, Saudi-Arabien og Kuwait – de to sidste steder som træner for herrelandsholdet gav ham en del oplevelser af forskellig karakter. Som træner for Kuwaits herrelandshold var han i 2007 involveret i en af håndboldhistoriens mest bemærkelsesværdige kampe, da Kuwait besejrede Sydkorea og kvalificerede sig til de Olympiske Lege. OL-deltagelsen skulle have været højdepunktet i hans karriere, men det internationale håndboldforbund kom under pres og måtte dekretere omspil, på grund af mistanke om urent spil i kulissen. Kuwait nægtede at deltage i omspillet og Lars Friis-Hansen måtte nøjes med den OL-bonus, han allerede havde fået udbetalt, mens Sydkorea fik OL-billetten.

I de seneste år har han benyttet erfaringerne fra sine 25 år som professionel håndboldtræner, nogle af de højeste træneruddannelser, en uddannelse som ICF – Certificeret coach og som chefkonsulent i BSC International (Emotional Intelligence), til at undervise erhvervslivet i specialet High Performance Teams, individuel coaching, værdicoaching og målsætning. Det sker blandt andet i konsulentvirksomheden Friis-Hansen & Larsen, som er blevet oprettet sammen med en god bekendt, Torben Larsen.

Trænerkarrieren på højt plan var således lagt på hylden, men Lars Friis-Hansen blev hentet tilbage fra kulissen, da Viborg HK fyrede sin dametræner Christian Dalmose for nogle uger siden.

Fødselaren bor i Viborg med sin tyske samlever, Andrea Ziesch. Han er blevet far i en forholdsvis sen alder, hvilket han mener, er med til at holde ham ung.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.