Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
70 år

Manden med stemmen

I snart 50 år har publikum nydt godt af Nis Bank-Mikkelsens store oratoriske evner. 10. april fylder han 70 år.

Nis Bank-Mikkelsen.   Privatfoto
Nis Bank-Mikkelsen.   Privatfoto

Nis Bank-Mikkelsen er der mange, der husker, da han bragede ind i alle stuer som TV-teatrets store julegave til hele folket.

Lyt til stemmen. Skuespilleren Nis Bank-Mikkelsen har en af dansk teaters mest velmodulerende, tydelige og sprøde stemmer. Som varm flydende chokolade. Lutter dyb og fyldig vellyd. Det har den veltalende skuespiller haft god gavn af i sine snart 50 år i dansk teater.

Ved siden af de mange teaterroller har han hele tiden rejst vidt og bredt rundt med sine egne foredrag af Evert Taubes og Bellmans svenske viser, som han også har udgivet på CD. Og blandt hans mange oplæsninger fra Det Gamle Testamente og nedefter blev Blichers »En landsbydegns dagbog« Årets Lydbog i 2010. Det er da også stemmen, der gør ham til kultoplæser – nøgen! – i Rytteriets populære, sorthumoristiske univers i fjernsynet. Sådan kender de unge ham. De ældre stiftede første gang for alvor bekendtskab med ham, da han kom ind i stuerne som julegave til hele folket som Oehlenschlägers »Aladdin« med ungdommelig ild i hele kroppen. På det tidspunkt var han for længst garvet på teaterscenen. Skønt der tidligt blev skrevet om ham, at han havde »en stemme skabt til domkirker« var det ikke præst, han blev, skønt han overvejede det. Teatret vandt og efter at have gennemgået Aarhus Teaters elevskole, kunne han i 1969 træde ind på den jyske landsdelsscene i første led. Han kunne sætte brand i teatret med lidenskabelighed – ofte en underliggende farlighed – i spillet, der gav ham stor succes, f.eks. som drengen Matti i Brechts »Hr. Puntila« – en rolle, han skulle gentage på Folketeatret – og som Ibsens »Peer Gynt«. Sangstemmen fejlede nemlig heller ikke noget i de musicals, han også dengang gled ind i, og som var det nye på Aarhus Teater – der var det med røsten igen.

Fra 1980 var han at finde på Det Kongelige Teater, uden at nationalscenen rigtig formåede at få det bedste frem i ham – de helt store udfordringer måtte han finde andetsteds, som Molières »Don Juan« på Aarhus Teater og Shakespeares »Othello« på Nørrebros Teater.

Han var en af Kongens Nytorvs solide støtter i ti år, men blev ofte overvejende placeret i det deklamatoriske rollefag.

I 1990 besluttede han sig klogt for at forsøge freelancerollen, og det er blevet til partier på stort set alle de københavnske scener og på turné. Ofte har det været musikken, der har givet ham muligheder, skønt han ikke selv mener, at han kan synge. Nureddin i »Aladdin« på Gladsaxe Teater, »Spillemand på en tagryg« på Nørrebro, »Sweeney Todd« i Østre Gasværk, og på Det Ny Teater har han været en meget fin Oberst Pickering i »My Fair Lady« – en rolle, han gentog på Det Kongelige. Men der har jo også været så meget andet. Lars Norén, Strindberg, Ibsen. Og på det seneste har han lånt distræt vid til Østre Gasværk Teaters enorme »Skammerens datter«-maraton. Hvad har han i øvrigt selv i et interview sagt om sin berømte stemme? Ikke så meget. »Den er vel en sammensætning af noget medfødt og Skandinavisk Tobakskompagni.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.