Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år 10. juni

Magtfuld fagforeningskvinde

Jane Korczak er som næstformand i Danmarks største fagforening, 3F, en af rigets magtfulde kvinder.

Jane Korczak er næstformand i 3 F, Danmarks næststørste fagforbund.
Jane Korczak er næstformand i 3 F, Danmarks næststørste fagforbund.

Jane Korczak har kæmpet en lang kamp for kvinderne - først i KAD, og efter fusionen i 2005 med SID, i 3F.

Som næstformand i Danmarks største fagforening, 3F, arbejder Korczak på, at kvindelige medlemmer får en bevidsthed om, at de er lige så meget værd som mændene på arbejdsmarkedet, også lønmæssigt. Det må og skal være et fælles problem, som alle tager alvorligt på tværs af forbund og køn. Men det er ikke nogen foræring. Utallige er de kampe og diskussioner, hun har taget for at få køn og ligestilling professionelt i spil for at udvikle både 3F og fagbevægelsen.

Korczak er med sin position en af de vigtigste aktører, som ligestillingskampen har i dag. Uden lang skolegang eller fine eksamenspapirer har hun arbejdet sig til tops i en mandsdomineret organisation som fagbevægelsen. Hun har erhvervet sig en mængde kompetencer som tillidsvalgt og i de betroede hverv, hun efterfølgende er blevet valgt til, takket være sine seje indsatser for større social retfærdighed og ligestilling.

Jane Korczak er opvokset på Falster og blev efter 10. klasse ansat på det lokale vaskeri. Egentlig var det efter eget udsagn kun for at tjene nogle penge, inden hun ville læse en HF, men hun blev hængende og en egentlig formel uddannelse blev det aldrig til. Senere blev hun ansat på en reklamevirksomhed på Sjælland som ufaglært, og det var her, at tillidsarbejdet begyndte. Først blev hun valgt som tillidsrepræsentant, siden blev hun ansat som distriktssekretær i Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD), et job hun havde i seks år. I 1985 blev hun som 29-årig valgt som forbundets oplysningssekretær, og dermed var en karriere inden for fagbevægelsen lagt.

I 1993 blev hun valgt som næstformand i KAD, og da KAD og SID i 2005 fusionerede i 2005 beholdt hun posten som næstformand i 3F. Hun har tillige siddet i LOs hovedbestyrelse siden 1993.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.