Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år 12. januar

Mærsks oprydder

Stig Hoffmeyer har stået bag en række svære opgaver med at vende udviklingen i mange af de mindre selskaber i A.P. Møller-Mærsk. Fælles har været store udfordringer med indtjeningen, og det er her, at Hoffmeyers speciale som ekspert i at rydde op er blevet brugt.

Stig Hoffmeyer, CEO Maersk Container Industry.     PR-foto
Stig Hoffmeyer, CEO Maersk Container Industry.     PR-foto

Stig Hoffmeyer blev hentet til Danmarks største virksomhed i 1996. Det skete efter at den dengang 40-årge Hoffmeyer havde haft succes med at vende udviklingen i den skrantende højteknologiske måleapparat-virksomhed, Dantec Medical. Her var han i 1993 kommet til efter otte år i industrivirksomheden Superfos. At det var lykkedes at skabe en sundere forretning i Dantec Medical blev bemærket på Esplanaden. For det var nogle af de evner, som ledelsen i A.P. Møller-Mærsk havde brug for. Her var der gennem en årrække skabt en portefølje af vidtforgrenede selskaber, hvor flere af dem kæmpede med at skabe overskud.

Et af dem var Dansk Industri Syndikat, som senere kom til at hedde DISA, men måske er mest kendt under navnet Riffelsyndikatet og virksomhedens produktion af våben under Anden Verdenskrig. Og selvom det dengang ikke var normalt, at Mærsk-gruppen hentede folk udefra, lykkedes det for Hoffmeyer at skabe fremgang i den skrantende forretning. Det åbnede nye muligheder i A.P. Møller-Mærsk.

Han har siden stået i spidsen for plastvirksomheden Rosti Gruppen, gruppens flåde af skibe til olie- og gasproduktion og de særlige gasskibe, kaldet LNG, i virksomheden. Siden 2014 har han siddet i direktørstolen for det underskudsplagede Maersk Container Industry med ansvar for mere end 5.000 medarbejdere i Danmark og tre store containerfabrikker i Kina og Chile. Igen er opgaven at skabe en langsigtet levedygtig virksomhed.

Stig Hoffmeyers lyst til at skabe og udvikle har fulgt ham hele vejen fra hans barndomshjem i Gentofte, hvor han voksede op sammen med sine to søskende og mor samt far, der var landsretssagfører. I gymnasiet var han teaterleder på tre musicals, han har arbejdet som støttepædagog for unge kriminelle under Børneværnet, og i 1975 skabte han den 100 m2 store centergrill Stig Inn Grill i det dengang nyåbnede Amagercenter. Egentlig var han startet på jurastudiet, men rejste i stedet til USA, hvor han mødte burgerkonceptet, som endnu ikke var slået igennem i Danmark. Stig Hoffmeyer mente, at det var på tide, at det skete. Efter 11 års ejerskab blev grillen solgt med en pæn fortjeneste.

Dagen starter med vinterbadning i Øresund, og mellem travlhed med at få virksomheder på rette kurs, nyder han golf med vennerne, ski med familien – helst pukkelpister – og at lytte til opera på sofaen i hjemmet i Charlottenlund. Han er gift med konferencetolk Linda, og de har to døtre og to børnebørn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.