Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år

Kunsten at sige nej

Melanie Griffith var næsten født som filmstjerne, og tilbuddene var der nok af, alligevel gik det skævt. 9. august bliver hun 60 år.

Melanie Griffith har takket nej til en perlerække af de største roller i amerikansk film i 1980erne og -90erne. Foto: AFP/Valerie Macon/Scanpix
Melanie Griffith har takket nej til en perlerække af de største roller i amerikansk film i 1980erne og -90erne. Foto: AFP/Valerie Macon/Scanpix

Melanie Griffith begyndte som barneskuespiller, men gjorde sig bemærket, da hun som teenager spillede sammen med Gene Hackman i Arthur Penns »Skakmat« (1975) og blev ligefrem berømt for sin medvirken i Brian De Palmas »Stand-in for mord« (1984). »Vild og blodig« (1986) gav hende flotte anmeldelser, men det var hendes hovedrolle i samspil med Harrison Ford i »Working Girl« (1988), der blev hendes internationale succes - og samtidig højdepunktet i hendes filmkarriere. 9. august bliver hun 60 år.

Det er naturligvis godt at kunne sige nej, men vidste Melanie Griffith, hvornår hun skulle sige ja? Listen over roller i markante film, hun sagde nej til er næsten uendelig. Her er bare et lille udpluk af dem: Rollen som Karen Blixen i »Out of Africa« (1985). Den gik til Meryl Streep. Rollen som Muriel i »Turist ved et tilfælde« (1988). Den gik i stedet til Geena Davis. Rollen som Vicki Vale i »Batman« (1989). Den gik i stedet til Kim Basinger. En af titelrollerne i »Thelma og Louise«. Det blev så Geena Davis. Rollen som Catherine i »Basic Instinct« (1992). Den gik til Sharon Stone. Den kvindelige hovedrolle i »Jurassic Park« (1993). Gik til Laura Dern. Rollen som Mia i »Pulp Fiction« (1994). Gik til Uma Thurman. Rollen som Francesca i »Broerne i Madison County« (1995). Gik til Meryl Streep. Den kvindelige hovedrolle i »Casino« (1995). Gik til Sharon Stone. Den kvindelige hovedrolle i Lars von Triers »Breaking The Waves« (1996). Gik til Emily Watson. Rollen som Carol i »Det bliver ikke bedre« (1997). Gik til Helen Hunt. Og rollen som Donna i »Mamma Mia« (2008) gik som bekendt til Meryl Streep.

Alligevel er det blevet til mere end 50 roller på film, TV og teater. Så sent som 2003 fik hun sin debut på Broadway i musicalen »Chicago«. Igen til fine anmeldelser. Men også hendes indlæggelser til afvænning fra dette og hint haft mediernes bevågenhed.

Det så ellers ud som om vejen til stjernerne var banet fra begyndelsen. Melanie Griffith blev født på Manhattan. Hendes mor var skuespillerinden Tippi Hedren, der er mest kendt som Hitchcock-blondine i »Fuglene«, og hendes far var reklamemanden Peter Griffith, der selv havde en fortid som barneskuespiller. Forældrene blev skilt, mens hun var barn. Under sin opvækst boede hun både hos sin far i New York og hos sin mor i Californien. Som 14-årig blev hun kæreste med den dengang 22-årige Don Johnson, som hendes mor spillede sammen med i en film. Forholdet kulminerede med et ægteskab der varede fra january til juli i 1976. Senere var hun kæreste med bl.a. Jack Nicholson, Warren Beatty og Ryan O’Neal.

Efter endnu et mislykket forhold og hertil problemer med stoffer og alkohol tog hun og Don Johnson igen forholdet op i 1988. De blev gift i 1989 og deres datter, Dakota, blev født i oktober 1989. De blev skilt efter seks år. Derefter blev Melanie Griffith hovedkulds forelsket i Antonio Banderas, som hun traf under optagelserne til komedien »Two much«. De fik en datter, Stella Del Carmen Banderas. I 2004 skiltes deres veje.

Senere i år skal hun spille rollen som den kynisk neurotiske mrs. Robinson i en teaterudgave af »The Graduate«, der på dansk hed »Fagre voksne verden«. Forestillingen får premiere i oktober på Laguna Playhouse i Californien.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.