Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
50 år

Kreativ vokalkunst

Sangerinden Cæcilie Norby, der altid har været i stand til at udfordre sig selv og sine omgivelser, nyder fortsat stor og velfortjent beundring – på såvel hjemme- som på udebane. 8. september fylder hun 50 år.

Der er jo nok at fremhæve, men primært er det den autoritative vokalkunst og den musikalske kreativitet, der karakteriserer sangerinden Cæcilie Norby, som nu fylder 50 år.

Som datter af komponisten Erik Norby og operasopranen Solveig Lumholt har Cæcilie Norby arvet de musikalske evner, der blev stimuleret i årene på sangskolen ved Sankt Annæ Gymnasium. Og selv om barndomshjemmet ikke var præget af rytmisk musik, havde der dog indsneget sig en Nancy Wilson-LP, som den unge Cæcilie fandt og spillede – igen, igen og igen. Snart blev også The Beatles en stor inspiration, og på Ribe Ungdomsskole kastede Cæcilie Norby sig ud i den rytmiske sangkunst.

Fra 1982 turnerede hun flittigt med funk-bandet Street Beat, og et par år senere indgik hun i kvintetten Frontline, som de følgende år blev det mest populære danske band i grænselandet mellem jazz og rock, og som i 1985 modtog Ben Webster Prisen.

I årene 1985-91 var Cæcilie Norby og veninden Nina Forsberg de to dynamiske frontsild i den ultrapopulære pop/rock-gruppe, One Two, og i 1990 markerede Cæcilie Norby ydermere sin alsidighed, da hun sammen med sin mor og Sjællands Symfoniorkester uropførte sin fars værk »Koncert for to sopraner«.

Men fra begyndelsen af 1990erne kom det mere og mere til at handle om den store amerikanske sangbog og om jazz. Og med sit musikalske overblik, sin totale stemmekontrol og sin lyst til at improvisere og udfordre sig selv og sine omgivelser, indtog Cæcilie Norby snart en særposition, ikke blot på den hjemlige, men også den internationale jazzscene.

I 1995 blev det således til den første af fire CD-udgivelser for det prominente amerikanske pladeselskab Blue Note. Året efter opnåede »My Corner Of The Sky« et salgstal på 70.000 eksemplarer, og til den efterfølgende »Queen Of Bad Excuses« skrev Cæcilie Norby stort set al musik og tekst samtidig me at hun indledte et musikalsk makkerskab med den svenske bassist Lars Danielsson, som siden også har været hendes private partner. Og deres lille datter, Asta, inspirerede Cæcilie Norby til den meget smukke sang »First Conversation«, der i 2002 blev titelnummer på sangerindens sidste Blue Note-album.

Siden er det ydermere blevet til en håndfuld fine udgivelser, de to seneste to for det agtværdige tyske selskab ACT.

Mens Cæcilie Norby på »Arabesque« fra 2010 viser sin klassiske ballast ved – med egne engelsksprogede tekster – at fortolke temaer af komponister som Maurice Ravel, Claude Debussy og Nikolaj Rimskij-Korsakov, tager hun på »Silent Ways« fra 2013 et favntag med et par håndfulde af sine rock-favoritsange. Og så skal det ikke glemmes, at Cæcilie Norby fortsat er en flittig scenekunstner, som umiddelbart står foran en længere turné med det svenske Norrbotten Big Band plus et hyldestprojekt til sit tidligste forbillede, Nancy Wilson.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.