Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år

Kongen af guitarlir

Det er ikke mange, der kan prale af at have revolutioneret guitarspillet og stå som skaber af den moderne elektriske guitar. Men det kan kongen af guitarlir, Eddie Van Halen.

Forsanger David Lee Roth (til venstre) and Eddie Van Halen optræder med Van Halen i MGM Grand Garden Arena i Las Vegas i 2012. Foto: David Becker/Getty Images/AFP
Forsanger David Lee Roth (til venstre) and Eddie Van Halen optræder med Van Halen i MGM Grand Garden Arena i Las Vegas i 2012. Foto: David Becker/Getty Images/AFP

Van Halen.

Alene navnet danner billeder af mænd i meget stramtsiddende bukser med høj talje, nedknappede skjorter med kalvekrøs og langt krøllet hår. Men når man sætter Eddie foran Van Halen, får man også massevis af pompøs guitarlir og historien om et rockstjerneliv levet fuldt ud.

Eddie med det borgerlige navn Edward Lodewijk Van Halen blev født i 1955 i Nijmegen i Holland. Da han var syv år gammel valgte forældrene at flytte til Pasadena i Californien og her blev musikken hurtigt et omdrejningspunkt for ham og hans brødre. Først med klassiske klavertimer, men senere blev det trommerne, der blev den unge Eddies udgangspunkt.

Storebror Alex foretrak i starten guitaren, men på et tidspunkt i teenagealderen valgte de to at bytte instrumenter og dermed blev kimen lagt til en helt enestående musikalsk karriere. For det viste sig hurtigt, at den unge Eddie var mere end en almindelig guitarist. Med sangeren David Lee Roth i front udgav han og bandet Van Halen fra slutningen af 70erne og op til midten af 80erne en række album, der i popularitet kulminerede med »1984«, hvor kæmpehittet »Jump« var på. Albummet toppede som nummer 2 på Billboards hitliste, kun overgået af Michael Jacksons »Thriller«, hvor Van Halen paradoksalt nok også selv var med som musiker, da han leverede guitarsoloen på nummeret »Beat It«.

Eddie kunne på det tidspunkt det hele. Han revolutionerede den såkaldte »two hand tapping«. En teknik, hvor han brugte begge hænder til at spille på gribebrættet, hvilket gjorde, at han kunne spille ekstremt hurtigt. Han opfandt også en række andre teknikker, der senere er blevet stilskabende. Samtidig var han ikke bange for at eksperimentere med sit gear. Egenhændigt udviklede kan den såkaldte »Frankenstrat«-guitar, der i dag er udgangspunkt for de fleste moderne guitarer. Men ikke nok med det. Gennem årene har han udviklet en hel forstærkerserie og sin egen guitarserie for firmaet Peavey og sidenhen for firmaet Fender.

Med sit band Van Halen fortsatte Eddie op gennem 80erne og 90erne sit virke med skiftende forsangere, men også skiftende succes. Æraen for pompøs powerrock og alenlange soloer var ved at være ovre og samtidig løb Eddie Van Halen ind i en række operationer som følge af problemer med blandt andet ryggen og kræft i munden, hvilket betød, at han måtte have fjernet en tredjedel af sin tunge.

Efter en turné i 2004 trak Eddie Van Halen sig mere og mere væk fra offentlighedens søgelys. Rehabilitering for alkoholmisbrug og en skilsmisse gjorde det ikke nemmere at vende tilbage, men i 2012 udsendte Van Halen albummet »A Different Kind Of Truth« – det første studiealbum i 14 år.

Eddie Van Halen vil dog i historien altid være 70er- og 80er-kongen af guitarlir. Manden som enhver knægt med rockstjernedrømme dengang forsøgte at aflure, mens soloen på nummeret »Eruption« blev aflyttet igen og igen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.