Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Islandsk ildsjæl

Vigdís Finnbogadóttir blev verdens første folkevalgte kvindelige præsident.

Vigdís Finnbogadóttir blev verdens første kvindelige præsident og nåede at sidde 16 år i embedet i Island. Arkivoto: Henrik Ole Jensen
Vigdís Finnbogadóttir blev verdens første kvindelige præsident og nåede at sidde 16 år i embedet i Island. Arkivoto: Henrik Ole Jensen

På en usædvanlig bredspektret kulturel baggrund blev Vigdís Finnbogadóttir, der i dag fylder 85, den første folkevalgte kvindelige præsident i hele verden, da hun 1980 vandt over tre mænd og blev Islands statsoverhoved. Hun blev nærmest kåret ved de tre følgende valg, til hun i 1996 mente, at nu kunne det være nok.

Men så havde hun også sat Island på verdenskortet og oplevet at være værtinde for det epokegørende topmøde 1987 mellem Ronald Reagan og Mikhael Gorbatjov, der blev det psykologiske vendepunkt i Den Kolde Krig.

Vigdís Finnbogadóttir lagde grunden til sit kulturelle liv med studier i Grenoble og Sorbonne, København og Uppsala samt i Reykjavik med vægten lagt på litteratur, sprog og teaterhistorie. Det hele har hun givet tilbage som underviser, teaterdirektør, Unesco-ambassadør, træplantningspionér samt på mange andre områder.

Også i Danmark, hvor hun om nogen var drivkraften i, at Grønlandske Handels gamle pakhus i København blev omdannet til Nordatlantens Brygge som hjemsted for Islands, Færøernes og Grønlands kulturelle og politiske kontakt til Danmark.

Ideen fængede hos hende, da hun stod i det forladte og forfaldne pakhus og kunne fornemme lugten af fåreskind, fisk, tjære og fuglefjer, som hun sagde. Det var også her, vore forfædre nordfra gik i land, når de skulle møde Europas kultur.

Kærligheden til Danmark er fastholdt siden studieårene. Hun taler lydefrit dansk og har i mange år haft en lejlighed på Frederiksberg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.