Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
50 år 14. februar

Ingen slinger i valsen

Alex Ahrendtsen har meget at sige som kulturordfører for det største borgerlige parti.

Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2015
Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2015

Frygtsom er han ikke, Alex Ahrendtsen, når han som kulturordfører for Dansk Folkeparti i karske vendinger melder ud om de minusser, han ser true det danske samfund.

Og det vil han som 50-årig – han fylder i morgen – gerne blive ved med, mens han med selvbetalt universitær videreuddannelse – og på rulleskøjter – holder sig mentalt og fysisk i form til at tage et par årtier til.

Ahrendtsen er også skoleordfører og mindes sine unge år i Rebæk ved Kolding Fjord, hvor faren byggede hus omgivet af marker, og Alex gik med aviser.

»Folkeskolen der var ikke sjov med uduelige lærere og mobberi, som også ramte mig. Gymnasiet derimod blev en åbenbaring med fine tilbud om sprog, kultur og historie, der dannede vejen for mine studieår i Odense,« siger han.

Med en cand.mag. i religion, litteraturvidenskab og nordisk sprog var intet fremmed for ham i erhvervslivet – som lønarbejder på fabriksgulve, i hotelreceptioner, på professionshøjskoler, forlag, avisredaktioner og som selvstændig forlægger.

Samtidig blev han efter en S-tid mere borgerlig – og landede pga. af indvandringen, siger han, hos DF og blev byrådsmedlem og viceborgmester i Odense og endelig folketingsmedlem i 2011.

Der er ingen slinger i valsen, når Ahrendtsen – der bor i villa i Vollsmose med udsigt til blokkene – siger, at rettroende muslimer er til skade for demokratiet, at Statens Kunstfond bør nedlægges og støtten fordeles mere jævnt landet over, at Det Kgl. Teaters drift skal beskæres, at vikingemuseet i Roskilde bør rives ned og erstattes med et nyt, og at vort sprog skal styrkes, så f.eks. reklamer, hvor danske ord er erstattet med udenlandske, skal beskattes.

Her greb DF-ledelsen dog ind og underkendte ham – efter at partiet selv havde meddelt om et kommende roadshow.

Den runde dag markeres ikke på Borgen, men fandt sted i weekenden ved en fest for familie og venner på fynske Gl. Brydegaard. Her roste de stolte forældre sønnen for hans integritet og empati, som de synes, at han har taget med sig i sit politiske liv.

Den bedste fødselsdagsgave fik Ahrendtsen forleden, da kulturminister Mette Bock (LA) overraskede ham med posten som bestyrelsesformand for Odense Teater.

»Ovenikøbet i stedet for en radikal,« griner han med en teaterglæde grundlagt i de unge år med roller i gymnasiet og på amatørscener.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.