Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
50 år 19. maj

Illum-direktør med ro i maven

Jeanette Aaen, der er direktør for Illum, har lært at bevare roen og har et job, som hun »elsker«.

Jeannette Aaen elsker sit job som direktør for Illum. Foto: Anne Mie Dreves
Jeannette Aaen elsker sit job som direktør for Illum. Foto: Anne Mie Dreves

Ind imellem niver jeg mig i armen og siger: Tænk, de betaler mig penge for at arbejde og dyrke modemærker, kunst og kultur og arbejde i et internationalt miljø. Det er mere end arbejde. Det er min hobby. Jeg elsker det.«

Sådan sagde Jeanette Aaen til Berlingske, da hun i 2015 var blevet ansat som administrerende direktør i Illum. Jeanette Aaen kom til Illum efter fem år i BabySam. Bleer og børnesenge blev skiftet ud med luksusvarer i stormagasinet med adresse på Amagertorv på Strøget i København og italienske ejere i form af La Rinascente.

Det lå ellers ikke umiddelbart i kortene, at Jeanette Aaen 50 år inde i livet skulle tilbringe sit arbejdsliv i detailhandlen. Efter skoletiden på Aalborg Katedralskole ville hun være jurist, men jurastudierne blev hurtigt skiftet ud med en bachelor i business administration på Aalborg Universitet. Økonomi og handel fængede Jeanette Aaen, og med bachelorgraden i hus gik turen til CBS i København, hvor nordjyden fik sin kandidatgrad i international strategi og marketing management.

Jeanette Aaen kalder sig selv en »tydelig leder«, og hun tilstræber at være både tydelig og nærværende over for sine medarbejdere i forhold til, hvad hun forventer af dem. Vejen til toppen af erhvervslivet og titlen som administrerende direktør er udover handelshøjskolen gået via udlandet.

Fra 1994 til 2004 var Jeanette Aaen ansat i modevirksomheden IC Companys (i dag IC Group), som dengang ejede tøjmærket Carli Gry. Da Jeanette Aaen som 26-årig fik tilbudt at rejse ud for at åbne butikker i Polen, Tjekkiet og Ungarn, takkede hun ja til at blive udstationeret som regional manager med adresse i Polen.

Karriere uden for Danmark

Årene i Polen gav Jeanette Aaen erfaring. Hun lærte, hvordan hun skridt for skridt arbejdede sig igennem kriser og modstod pres. Det har - ifølge Aaen selv - gjort, at hun i dag aldrig føler sig presset.

»Jeg bevarer roen og står oprejst selv i den hårdeste orkan,« har hun sagt til Berlingske.

Og på den økonomiske front har der da også været hårde tider for Illum, der har haft underskud. Samtidig vil ejeren, italienske La Rinascente, gøre Illum til »Skandinaviens mest eksklusive stormagasin«. Siden har Illum været gennem en omfattende ombygning og luksusmærker som Céline, Valentino og Saint Laurent har åbnet egne butikker i stormagasinets grundplan.

I 2015 sagde Jeanette Aaen om ændringer:

»Illum skal være et sted, hvor man bare har lyst til at tage hen, fordi der er fedt at være. En markedsplads, et oplevelseshus, byens ultimative spot for forkælelse og eksklusive brands,« sagde Jeanette Aaen dengang.

Det betød blandt andet, at underetagen i Illum, der i mange år var helliget Irma, når godtfolk skulle købe ekstra lækre varer ind til weekenden, blev sat på porten. I stedet er der kommet nye boller på suppen i form af det italienske gourmetkoncept, Eataly.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.