Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

I magtens centrum

75 år 1. maj. Birte Weiss var en lodtrækning fra at indtage det øverste politiske embede i Danmark.

Lørdag d. 2. april 2016 blev tidligere statsminister Anker Jørgensen (S) bisat fra Grundtvigs Kirken på Bispebjerg. Birte Weiss og mand ankommer til kirken. Foto: Bax Lindhardt
Lørdag d. 2. april 2016 blev tidligere statsminister Anker Jørgensen (S) bisat fra Grundtvigs Kirken på Bispebjerg. Birte Weiss og mand ankommer til kirken. Foto: Bax Lindhardt

Minister, folketingsmedlem, næstformand for Socialdemokraterne – og en hårsbredde fra at kunne indtage det øverste politiske embede i kongeriget, formandsposten for Folketinget. Birte Weiss, der i dag fylder 75 år, har et imponerende politisk CV.Det sidste først. Efter valget i 1998 var Weiss den daværende socialdemokratisk-ledede regerings kandidat som formand for Folketinget, men der gik kludder i det for statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Der manglede en enkelt stemme for at sikre valget, og efter en farce-agtig lodtrækning gik posten til Venstres Ivar Hansen.

Formandsposten ville ellers have været et flot punktum på en lang politisk karriere, der blev indledt, da Birte Weiss i 1971 første gang blev valgt til Folketinget. Sammen med bl.a. Svend Auken og Ritt Bjerregaard udgjorde hun en gruppe af nyvalgte, unge socialdemokrater, der i modsætning til partiets top var kritiske over for EF og lå klart til venstre i partiet.

Ved Jordskredsvalget to år senere røg Weiss ud, men kom tilbage ved valget i 1975, og hun sad derpå frem til 2001, hvor hun valgte ikke at genopstille.

Op gennem 1970erne og 1980erne steg hendes indflydelse i partiet, kulminerende i 1984, da hun blev valgt til Socialdemokraternes næstformand. Under formandsopgøret i 1992 spillede hun en vigtig rolle som støtte for Poul Nyrup, og da han blev statsminister året efter, stod hun som ventet på hans balkort.

Indvandrerdebat kostede ministerpost

Perioden som medlem af skiftende Nyrup-regeringer op gennem 1990erne var værdipolitisk præget af den tiltagende indvandrerdebat, og Birte Weiss stod som indenrigsminister og ansvarlig for flygtningeområdet i centrum af diskussionerne. Særligt krigene på Balkan og de deraf følgende flygtninge, der kom til Danmark, dominerede debatten, og Weiss blev til stadighed mødt af krav om stramninger, ikke mindst fra det socialdemokratiske kommunalpolitiske bagland.

I 1997 kulminerede det interne slagsmål hos Socialdemokraterne, da Birte Weiss blev udskiftet som indenrigsminister. Hun var ikke hård nok i indvandrings-filten, mente kritikerne, og ind kom i stedet den tidligere Aarhus-borgmester, Thorkild Simonsen, og Weiss fortsatte som sundhedsminister. Efter det mislykkede folketings-formandsvalg i 1998 fik hun comeback som forskningsminister i 1999, en post hun bestred frem til valget i 2001.

Her valgte den journalistuddannede Weiss at vende tilbage til journalistikken. Hun blev tilknyttet Weekendavisen, og skrev bl.a. om det Balkan, som hun allerede som minister havde haft tæt inde på livet. To bøger er det blevet til om krigen og freden på Balkan, »Vanviddets vidner« og »Krigens arvinger«, en tredje er på vej, og Weiss – der som minister på en rejse til Bosnien i 1996 oplevede åbningen af en massegrav i byen Kljuc – vidnede i 2012 i retssagen mod den tidligere bosnisk-serbiske hærchef, Ratko Mladic.

Birte Weiss er gift med Ove Weiss, der i en årrække var presse- og informationschef i LO. Sammen har de to sønner, der er henholsvis journalist og politiker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.