Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
70 år 8. februar

Gentoftes klippefaste forsvarer

Gentoftes borgmester, Hans Toft, sidder solidt på magten i den nordsjællandske kommune, selv om han har jysk accent.

Borgmester Hans Toft er den længstsiddende borgmester i Københavns-området. Foto: Nikolai Linares
Borgmester Hans Toft er den længstsiddende borgmester i Københavns-området. Foto: Nikolai Linares

I Gentofte kender de ham alle sammen, selv de unge er på fornavn med borgmesteren, selv om de slet ikke var født, da han første gang satte sig i stolen på rådhuset. I resten af landet er Hans Toft nok mest kendt som ham, der brokker sig, når der skal placeres flygtninge i hans kommune. Uanset om de er flygtet fra det tidligere Jugoslavien som i 1990erne, eller om de er syrere og afghanere, som i dag, protesterer Hans Toft, så det kan høres. Man kan undre sig over, at den erfarne bykonge tager kampen mod integrationsminister Inger Støjberg om placering af 200 flygtninge i Gentofte i fuld offentlighed. For moralsk er den tabt på forhånd, især når baggrunden er, at Gentofte indtil for få år siden kunne tælle au pair og diplomater med i den statistik, der lå til grund for fordelingen.

Men Hans Toft mener, at det er urimeligt og helt ulogisk, at en kommune, som er så tæt befolket og med så høje kvadratmeterpriser skal finde husly til flygtninge, som med langt færre omkostninger kunne placeres i andre kommuner. Og det giver de fleste Gentofte-borgere og hans konservative vælgere ham sikkert ret i.

Hans Toft kan næste år fejre 25 års jubilæum som Gentoftes borgmester, hvilket gør ham til den længst siddende borgmester i hovedstadsområdet – på landsplan kun overgået af Steen Dahlstrøm i Middelfart. Og de mange år ved magten har ikke slidt på populariteten. Ved valget i 2013 fik han personligt en tredjedel af stemmerne. Den særlige Gentofte-konservatisme er blevet beskrevet som mere en livsstil end egentlig ideologisk funderet, og Hans Toft overlever alle de kriser, partiet havner i på landsplan.

Hvis man mødte han uden at kende ham, ville man ikke gætte på, at han var borgmester i en af landets rigeste kommuner på grænsen til København. Hans beskedne facon, beherskede armbevægelser og jyske accent leder i en anden retning. Toft er nemlig født og opvokset så langt fra Gentofte, som man næsten kan komme inden for landets grænser – i Hvidbjerg i Thy. Efter studentereksamen fra Thisted Gymnasium blev han cand.jur. fra Aarhus Universitet, 17 år blev det til i det private erhvervsliv, blandt andet advokat og underdirektør i Norsk Hydro, inden han i 1993 blev borgmester i Gentofte.

Et højdepunkt i hans borgmesterkarriere og det, der betyder, at andre kommuner i dag kigger misundeligt på den lave skat og det høje serviceniveau i Gentofte, fandt sted i 2004. Det år solgte kommunen sine guldrandede aktier i elselskabet NESA for 3,6 mia. kr.

Hans Toft begyndte sin politiske karriere i landspolitik. Hans far H.C. Toft var konservativ indenrigsminister i VKR-regeringen 1969-71. Samme år blev sønnen valgt ind i Folketinget, hvor han sad i de turbulente politiske år frem til 1975. Hans Toft genopstiller til kommunalvalget i november.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.