Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år 28 april

Formand med holdninger

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, hader brokkerøve og går efter indflydelse. Hun har overlevet en alvorlig kræftsygdom og er gift for anden gang med den mand, hun mødte i 1978.

ARKIVFOTO: Torkil Adsersen/Scanpix
ARKIVFOTO: Torkil Adsersen/Scanpix

I folkeskolen var hun med til at tænde bål i skolegården i protest mod, at børn dengang skulle gå i skole om lørdagen. Senere blev hun aktiv på den yderste venstrefløj og i Kommunistisk Arbejderparti, der hyldede Kinas kommunistiske leder Mao.

Formanden for bankfolkenes, sygeplejerskernes, politifolkenes, lærernes og pædagogernes fagforbund, FTF, der omfatter mere end 70 fagforeninger og 450.000 medlemmer, er en kvinde med sine meningers mod, hvis man skal tro et portræt fra Avisen.dk fra 2012.

Bente Sorgenfrey blev valgt som formand for FTF efter en årrække i spidsen for pædagogernes og pædagogmedhjælpernes fagforening, BUPL, i 2003. Den gang var hun et kontroversielt valg i det partipolitisk uafhængige FTF, ikke kun på grund af sin fortid, men også fordi hun allerede den gang var en varm fortaler for, at der skulle være færre fagforbund i Danmark.

Som FTF-formand har hun været gennem en turbulent periode med nedskæringer og effektiviseringer i kølvandet på finanskrisen, ikke kun i det offentlige, men også i banksektoren, og med store reformer, som politireformen og skolereformen, som har påvirket store dele af FTFs medlemsskare.

For Bente Sorgenfrey har tiden som formand dog ikke kun handlet om at kæmpe mod forringelser. Hun har også sat sig fingeraftryk som en fagforeningsformand, der arbejder for mere innovation i det offentlige, samarbejde mellem offentlige og private virksomheder, og i det hele taget for at tænke i nye baner, der kan sikre vækst og velstand i Danmark.

Hun har ry for både at være dygtig, flittig og vedholdende, og så kan hun skabe engagement og energi omkring sig, samtidig med at hun ikke er bleg for at komme med kontante udtalelser og udmeldinger.

Hun har også stået fast på sin holdning om, at Danmark er for lille til tre hovedorganisationer på fagforeningsområdet og har været en af hovedarkitekterne bag fusionsplanerne mellem LO og FTF, som begge hovedorganisationerne i dag bakker op om at arbejde hen imod.

Bente Sorgenfrey er uddannet pædagog fra Frøbel Højskole i 1978. Frem til 1987 arbejdede hun som pædagog i børnehave og vuggestue. Som pædagog var hun aktiv i BUPL, og i 1987 blev hun valgt som faglig sekretær og ansat i BUPL København, som hun i 1990 blev formand for. Efter et kort intermezzo som leder af en børneinstitution i Hillerød fra 1993-1994 blev hun valgt til forbundsformand for BUPL, et hverv hun bestred, til hun blev valgt som FTF-formand i 2003. Indimellem fik hun i 2001 tid til at tage en Master of Public Administration fra CBS.

Som formand for landets næststørste fagforbund er Bente Sorgenfrey også travlt beskæftiget med tunge tillidshverv. Hun er medlem af Økonomisk Råd, bestyrelsesmedlem i Nationalbanken, LD og ATP, og hun sidder i styrekomitéen for den europæiske fagbevægelse, EFS, for at nævne de vigtigste.

Bente Sorgenfrey gift med Torkil Sørensen, der er seniorrådgiver ved Nordisk Råd. De to mødte hinanden i 1978. I september sidste år stod de frem i Kristeligt Dagblad, hvor de fortalte om, hvordan de blev skilt efter 19 års ægteskab for igen at finde sammen og blive gift på ny for 16 år siden. Sammen har de to børn og en plejedatter, som Bente Sorgenfrey tog til sig, da hendes nære veninde døde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.