Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år

For friheden

Carsten Nagel debuterede tidligt og tydeligt homoseksuelt. Men bøsseforfatter er ikke det eneste, han er.

Foto: Stephen Freiheit
Foto: Stephen Freiheit

Carsten Nagel var kun 21 år gammel, da han i 1976 debuterede med debatbogen »Som man(d) behager«. Den var delvist selvbiografisk, og den lå lige til tiden, med sit stærke køns- og seksualpolitiske engagement, og den var med til at give sin forfatter prædikatet »bøsseforfatter«. Det var ikke helt forkert (romanen »Knock-Out« fra 1982 fik angiveligt kultstatus blandt homoseksuelle). Men det var heller ikke helt dækkende for den forfatter, Carsten Nagel også blev og er.

Carsten Nagel, der fylder 60 år 8. april, er cand.psych. fra Københavns Universitet, og som psykolog har han i høj grad beskæftiget sig med traumepsykologi. Dét spor spores også i forfatterskabet. I en roman som »Zehras flugt« fra 2009 er det krig og flygtninge, det handler om, og frihed versus religiøs ekstremisme og nationalisme er, med forfatterens egne ord, centrale omdrejningspunkter. I »Aqua Mortis – dødens vand« fra 2012 handler det om selve det at komme videre efter en stor sorg – basalt om menneskets livs- og dødsdrift.

Carsten Nagel har også arbejdet som skuespiller, og han har gennem årene skrevet til ikke mindst Politiken og Ekstra Bladet. Det er blevet til ikke så lidt. Med hans egne ord:

»Fra Sovjet rapporterede han tidligt i et (selv)opgør med kommunismen, fra Rom handlede det om terrorister & transvestitter samt hjemløse på Tiberens bred, fra Iran skrev og demonstrerede han mod præsteskabets undertrykkelse af kvinder og ikke mindst henrettelserne af homoseksuelle, fra New York førte han dag- og natbog om livet i the big apple.«

De seneste år har Carsten Nagel arbejdet i en familierådgivning på Nørrebro, hvor han superviserer/videreuddanner yngre psykologkandidater. For tiden arbejder han på en ny roman.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.