Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
50 år 3. august

Født med brugskunsti blodet

Jacob Bahne Sørensen er anden generation i familie-foretagendet Bahne, hvor han er vokset op med kopper og kander, men valgte i første omgang shippingbranchen.

Jacob Bahne her sammen med sin hustru, Helle Bahne, der er ansvarlig for modetøjet i butikskæden. Foto: Emil Hougaard
Jacob Bahne her sammen med sin hustru, Helle Bahne, der er ansvarlig for modetøjet i butikskæden. Foto: Emil Hougaard

Jacob Bahne Sørensen er vokset op med brugskunst i blodet, og allerede som dreng havde han et fritidsjob i forældrenes butik. Bahne-butikkerne blev grundlagt i 1965, da Jacob Bahne Sørensens forældre, ægteparret Jørgen og Ellen Bahne, åbnede den første forretning i Slagelse.

Alligevel var det en noget anden branche, Jacob Bahne i første omgang landede i, i form af shippingerhvervet. Han blev uddannet hos Mærsk og var udstationeret i otte år i blandt andet Egypten og Italien.

Men drømmen om at blive selvstændig lå i baghovedet, og den gjorde, at Jacob Bahne Sørensen i begyndelsen af halvfemserne vendte tilbage til familievirksomheden. I 1994 efterfulgte han sin far som direktør for kæden, der dengang talte fem butikker.

Overgangen fra én Bahne-generation til en anden var smertefri. Der var plads til, at Jacob Bahne Sørensen kunne forme forretningen og begå begynderfejl, fordi faren viste ham tillid. En tillid, der har vist sig fornuftig: Kæden er vokset fra de fem til 20 butikker, er blevet landsdækkende og omsætter for cirka 400 millioner kroner.

Bahnebutikkerne fyldte for nylig 50 år, og det er en flot alder i en detailbranche, der er i konstant forandring. Det er også noget af det, Jacob Bahne Sørensen nævner som en af de konstante udfordringer ved direktørjobbet: At finde en formel, der er langtidsholdbar og samtidig fange tidsånden. Desuden er det nødvendigt at skille sig ud fra de andre butikker i brugskunst-junglen.

Fokus er rykket fra udelukkende at være gryder og køkkenskåle til designvarer og modetøj, så konceptet er meget mere end isenkram. Det handler om at være modig og turde gøre noget anderledes end de andre, har Jacob Bahne tidligere sagt, da han blev spurgt til sin strategi.

Det vigtigste for Jacob Bahne Sørensen er i dag det samme, som det var, dengang hans far åbnede sin første butik i Slagelse. Sloganet var »Gå tur hos Bahne, de gode idéers butik«, også selvom konceptet med at lade sig inspirere til sine næste indkøb, ikke var vidt udbredt endnu. Det er det i dag, men fokus er stadig det samme for Jacob Bahne Sørensen. Kunderne skal føle sig som noget særligt, når de træder ind i en Bahne-butik. Det skal være en oplevelse, og man skal kunne gå på opdagelse mellem hylderne.

Efter en større omrokering blev Benjamin Røpke direktør for Bahne-kæden i 2017. Jacob Bahne Sørensen er i dag overordnet ansvarlig for forretningen. Det indebærer et del arbejde med kædens marketing og online-indsats og en tæt kontakt med ledelsen.

Fra den spæde begyndelse har Bahne-butikkerne udmærket sig ved at importere en stor del af sortimentet selv, og Jacob Bahne Sørensen har ansvaret for selskabet Bahne Engros, der står for den del af forretningen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.