Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
80 år 10. maj

Erhvervsboss med klar tale

Ole T. Krogsgaard er en af de hårde hunde i dansk erhvervsliv.

BMINTERN BMINTERN - Ole T Krogsgaard. Problemknuser i dansk erhvervsliv. Har blandt andet siddet i bestyrelsen for F-group, IC Company, Magasin, Medicon Valley.
BMINTERN BMINTERN - Ole T Krogsgaard. Problemknuser i dansk erhvervsliv. Har blandt andet siddet i bestyrelsen for F-group, IC Company, Magasin, Medicon Valley.

Kært bane har mange navne, Ole T. Krogsgaard har endnu flere. De fleste med positivt fortegn. Direktør, oprydder, virksomhedsdoktor, godsejer, skov- og landbrugsejer, rigmand, bestyrelsesmand, samfundsdebattør, magtmenneske, skarp i hovedet og skarp i tungen. I uheldigste fald kan Krogsgaard være en mand, man slår sig på.

Den cand.merc.-uddannede Krogsgaard hører til de hårde hunde i dansk erhvervsliv. Hård, men retfærdig og moralsk uangribelig vil hans venner og støtter sige. Han har en klar holdning til tingene og ytrer sig gerne uden forblommede vendinger og forvirrede mellemregninger.

Senest i forbindelse med salget af Dong-aktier. Skåret ind til benet mener Ole T. Krogsgaard ikke bare, at en stor del af Dong er foræret bort til udlandet (læs: Goldman Sachs), han er samtidig overrasket og forbavset over den i følge ham frygteligt dårlige politiske håndtering af salget.

Den nu 80-årige Krogsgaard har været med i et par menneskealdre i dansk erhvervsliv, og det har gjort ham til en formuende mand. Han er god for op i mod en lille halv mia. kr. i sit OTK Holding-selskab, hvor aktiverne og værdierne samles. Blandt andet også det 240 hektar store gods i det nordjyske, Baggesvogn, med både landbrug og skovbrug.

Han var i flere år ansat i trælastbranchen, blandt andet i det daværende Danske Trælast. Blandt hans første større offentlige optrædender var, da bankerne satte ham ind i det konkurstruede Accumulator Invest – Klaus Riskærs morads. Det lykkedes ikke for Krogsgaard, koncernen braste sammen og gik konkurs.

Senere blev han kendt som nær ven, oprydder og konstruktiv virksomhedsdoktor i Nils Martinsens IC Company. Den operation lykkedes, og den gav i øvrigt også et godt bidrag til Krogsgaards egen personlige formue.

Ole T. Krogsgaard har siddet i en lang række bestyrelser, blandt andet i Codan, F. Group, Nellemann, Privathospitalet Hamlet, IC Group.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.