Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
40 år 31. maj

En gammel støder fylder rundt

Den tidligere kuglestøder har mange heftige politiske slagsmål bag sig. Lige fra sagen om Fattig-Carina til debatten om Uber, har Joachim B. Olsen sat sit aftryk på debatten.

Joachim B. Olsen
Joachim B. Olsen

I cowboybukser og sweater stod Joachim B. Olsen nervøs ved siden af Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, til pressemøde.

Det havde været en hektisk dag. Jakkesættet var glemt i bilen, der brød sammen på vej fra Aarhus til Christiansborg.

»Det var måske den værste dag i mit liv. Det var meget kaotisk,« har Joachim B. Olsen sagt om sit første skridt ind i landspolitik.

Kalenderen sagde 23. september 2010. Årsagen til pressemødet var, at tidligere kuglestøder og »Vild med dans«-vinder, Joachim B. Olsen, skulle være partiets spidskandidat i Aarhus til folketingsvalget.

Og nej, han var ikke valgt, fordi han var kendt af danskerne fra TV-programmet »Vild med dans«, forklarede Anders Samuelsen.

»Joachim har det rigtige menneskesyn, og han har den ydmyghed og udholdenhed, der skal til, når man går ind i et projekt, der skal reformere Danmark,« sagde Anders Samuelsen.

Året efter blev Joachim B. Olsen valgt ind, og siden har han kastet sig ind i talrige debatter, der har trukket heftige overskrifter.

Således var han med til at ændre danskernes syn på sociale ydelser, da han og daværende SF’er Özlem Cekic i 2011 besøgte »Fattig-Carina«, som var på kontanthjælp.

Mødet var sat i stand af SF-politikeren og havde til hensigt at åbne Joachim B. Olsens – og befolkningens – øjne for fattigdom i Danmark. Men arrangementet fik den stik modsatte effekt.

Ugebrevet A4 skrev året efter, at fire ud af ti danskere havde ændret syn på kontanthjælp og nu mente, at den var for høj. En af årsagerne var ifølge eksperter diskussionen mellem Joachim B. Olsen og Özlem Cekic.

Sagen om Uber

Fattigdomsdiskussionen er langtfra den eneste gang, Liberal Alliances finansordfører har trukket overskrifter i en debat.

I sagen om taxatjenesten Uber, og hvorvidt den skulle være lovlig i Danmark, har Joachim B. Olsen været frontkæmper for tjenesten.

Insisterende fortsatte han med at benytte Uber, da en dom var afsagt over en række Uber-chauffører for ulovlig taxakørsel.

»Jeg må forholde mig til, om det, jeg selv foretager mig, er at bryde loven. Jeg køber også snus i København, selvom man ikke må sælge snus,« forklarede Joachim B. Olsen dengang til Ekstra Bladet.

Af sin kollega og sidekammerat i Folketinget, udenrigsordfører Henrik Dahl (LA), beskrives Joachim B. Olsen først og fremmest som en omsorgsfuld kollega, der er klar med støtte og opbakning til sine kollegaer og altid interesseret i, hvordan de har det.

Men netop rollen som sidekammerat har vist sig at have sine udfordringer, forklarer Henrik Dahl:

»Han er et allerhelvedes rodehoved. Jeg har overvejet at tegne en streg mellem vores pladser og sige, at han skal holde sine papirer og roderi på sin egen side.«

Henrik Dahl tilføjer dog, at det roderi ikke går igen i Joachim B. Olsens tilgang til sine ordførerskaber:

»Han ved alt om sine specialistområder, og det er ikke lykkedes nogen at gribe ham i egentlige fejl.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.