Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
75 år 9. januar.

Det krystalklare budskab

Den amerikanske sangerinde Joan Baez, der var med til at tegne 1960ernes store folkemusik- og protestbølge, er still going strong med såvel stemme som engagement.

FOTO: SEBASTIAN SILVA/EPA
FOTO: SEBASTIAN SILVA/EPA

Vel var der andre signifikante kvindelige stemmer på den store folkemusik-bølge, der i årene omkring 1960 opstod i USA - for herefter at brede sig til resten af verden. Men ingen stemme havde samme uafrystelige, krystalklare, ja, næsten magiske kraft, som den, der tilhørte Joan Baez. Og de færreste vil vel benægte, at hun blev epokens kvindelige pendant til Bob Dylan.

Joan Baez’ far og mor var fra henholdsvis Mexico og Skotland, og selv blev hun født i New York. I kraft af faderens arbejde for UNESCO rejste familien meget og var blandt andet bosat i Irak i 1951. Efter nogle år i Californien, hvor Joan Baez begyndte at få interesse for sang og musik, flyttede familien i 1958 til Boston, og det var her, teenagepigen så småt begyndte at optræde på lokale caféer.

I 1959 blev hun inviteret til at optræde på Newport Folk Festival, og selv om det skete uden for det officielle program, vakte hun opsigt. Snart underskrev hun en kontrakt med pladeselskabet Vanguard Records, og hendes plader og optrædener gav øjeblikkeligt succes. De første udgivelser, der overvejende bestod af traditionelle sange, blev langtidsholdbare på diverse hitlister, og snart begyndte hun at præsentere sit publikum for sange af den dengang ret ukendte Bob Dylan. De to kunstnere knyttede da også nære - og romantiske - bånd i årene 1962-1965.

I kraft af de såkaldte protestsange kom parret endvidere i høj grad til at tegne tidens alternative USA, altså opgøret med magthaverne, herunder ikke mindst en kraftig afstandtagen fra den ekspanderende krig i Vietnam.

Og hvad angår politisk engagement, så har Joan gennem hele sin karriere været aldeles kompromisløs. Ikke blot var hun synlig ved 1960ernes store protest-arrangementer, hvor hun flere gange blev arresteret.

Hun tog også i 1972 med en fredsdelegation til Nordvietnam, hvor hun blev fanget i Hanoi under det voldsomme amerikanske bombardement af byen i julen samme år.

Senest har Joan Baez på sin hjemmeside - i forbindelse med terrorangrebet i Paris - udtrykt sin samhørighed med det franske folk, og samtidigt benyttet lejligheden til at pointere, at uden USAs invasion af Irak havde der ikke været noget ISIS.

Joan Baez, der i november deltog i et stort arrangement på The Troubadour i Los Angeles i forbindelse med 100 års-dagen for henrettelsen af sangskriveren og aktivisten Joe Hill, er fortsat yderst aktiv som turnerende scenekunstner. Hun var i årene 1968-1973 gift med forfatteren David Harris, med hvem hun har sønnen Gabriel, der i dag er slagtøjsspiller i sin mors band.

Og endelig skal det nævnes, at der 27. januar vil være en »Happy Birthday to Joan!«-koncert på Beacon Theatre i New York, hvor kunstnere som Jackson Browne, Mary Chapin Carpenter, Judy Collins og Emmylou Harris vil hylde den vitale 75-års-fødselar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.