Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
70 år 13. juni

Den virkli’ sjove

Peter Schrøder sagde en solid, københavnsk skuespillerkarriere farvel for i stedet at hellige sig jobbet som teaterchef i Vendsyssel.

Peter Schrøder blev i 2005 chef for Vendsyssel Teater og har været primusmotor for opførelsen af et nyt stort, teaterhus, som indvies til januar. Foto: Benny Rytter.
Peter Schrøder blev i 2005 chef for Vendsyssel Teater og har været primusmotor for opførelsen af et nyt stort, teaterhus, som indvies til januar. Foto: Benny Rytter.

Kan man sige, at kredsen er sluttet? Da Peter Schrøder, frisk fra Statens Teaterskole, brød igennem som skuespiller, var det i Kaspar Rostrups totalteaterversion af Holbergs »Niels Klims underjordiske rejse«, da Frits Helmuth måtte melde forfald. Det var i 1973. Til januar næste år åbner et helt nyt, stort teater i Hjørring. Det bliver Peter Schrøder, der som instruktør skal åbne det nye teaterhus. Repertoirevalget? »Niels Klims underjordiske rejse«, nu med Carsten Svendsen i Schrøders gamle rolle.

At det er Peter Schrøder, der skal byde publikum velkommen i de nye omgivelser, er der ikke så lidt mening og retfærdighed i. Er der nogen, man kan takke for noget så usædvanligt som et stort, nyt teaterbyggeri midt i byen, så er det Peter Schrøder. Det er hans ide, det er hans stædighed, der har ført projektet igennem. Og det er den respekt, der står om ham i lokalsamfundet, der har været udslagsgivende for projektet.

Ganske vist er Peter Schrøder nu »kun« kunstnerisk leder af den institution, Vendsyssel Teater, som han blev chef for i 2005. Den populære skuespiller rykkede sig selv og hustruen, skuespiller Susanne Heinrich. Sommerhuset 700 meter fra havet havde de i forvejen, men parret tilbringer nu store dele af året i Vendsyssel. Peter Schrøder ville gerne tænke i helheder – ikke mindst efter at have prøvet at instruere. Han ville selv bestemme.

Komiske karakterroller

Der er ingen tvivl om, at det har været en væsentlig del af Peter Schrøders succes nordenfjords, at han tog skridtet og forlagde residensen til den by, han skulle virke i. De opfatter ham som en af deres egne i Nordjylland, og repertoiret forankrede han også klogt i det lokale, ikke mindst med succesen »Prinsesserne« efter Anne Marie Løns slægtsroman. Publikum væltede ind. Senere er repertoiret blevet udvidet med velspillede, velafprøvede forestillinger, ikke mindst klassiske farcer, fra »Svend, Knud og Valdemar« og nedefter – med »Festen« og »Parasitterne« som nogle af højdepunkterne i det øvrige repertoire. Spillet af lokale, populære kræfter og gode »navne« udefra.

Det var ellers lidt af en karriere som skuespiller, Peter Schrøder sagde delvis farvel til i hovedstaden. Efter nogle sæsoner på Aalborg Teater, var han kort på Det Kongelige Teater, hvor han ikke mindst gjorde sig gældende i komiske karakterroller, for eksempel i operetten »Mikadoen«. Siden blev han fast inventar på de københavnske scener, både i de lettere genrer, han har så gode forudsætninger for med sin faible for den fræsende absurde komik, men lejlighedvist har han også vist farlighed i roller som mænd med vulgær fernis, som sælgertype i David Mamets »Glengarry Glenn Ross« på Betty Nansen Teatret samt som den kyniske dansekonkurrencevært i »Maratondansen« og skuespillermedløberen i »Mefisto« – begge dele på Gladsaxe Teater.

Også revyen har han tilgodeset. Med debut i 1973. Naturligvis også i Hjørring! På film har man har han ofte lånt kontrafej til en eller anden afart af den almindelige mand, han ligner, også uden for rampelyset. Men tag ikke fejl. Der er temperament bag det stille ydre.

Fandeme uhyggeligt

Han var et fast fjæs på fjernsyn, ikke mindst som den befippede Flemming, tøffelhelt og revisor, i livets trædemølle i satireserien med »Flemming og Berit«, (»Jamen, Beeerit«) som den joviale familiefar i den godmodige komedieserien »Madsen og co.« Og selvfølgelig i den satiriske ugerevy »Den gode, den onde og den virkli’ sjove«, som ham den edderspændte normaldansker, der altid havde brug for at få afløb for sin indeklemte vrede i monologerne med replikken »Det er fandeme uhyggeligt du« som fast holdepunkt – de var forfattet af Ole Bornedal. Den replik gik over i det danske sprog.

Men også som instruktør på teater og senere også på film havde han gjort sig bemærket. Hans debut på det store lærred var filmatiseringen af Hans Scherfigs roman »Det forsømte forår«, der solgte ca. 400.000 billetter, fulgt endnu stærkere op med dundersuccesen, den solide »Kun en pige« efter Lise Nørgaards erindringer. Det er ikke blevet til flere film siden hyggekomedien »Lotto« i 2006. Han var, i parentes bemærket, ganske vist den oprindelige instruktør på »Hvidstensgruppen«, men samarbejdet sprak. Men det kan måske komme?

Foreløbig er der under alle omstændigehder lige et arbejde, der skal gøres færdig i Hjørring.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.