Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år

Den venlige misantrop

Skuespilleren Kristian Halken forener melankoli, humor og skarp begavelse i sine højst menneskelige karakterroller.

Arkivfoto: Thomas Lekfeldt
Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

Han er blevet en sur, gammel mand, skuespilleren Kristian Halken, der fylder 60 år 3. april.

I hvert fald hvis man skal tro hans eget selvbestaltede stand-up-show »Og?« på Nørrebro Teaters anneksscene, Frederiksbergscenen, hvor han indtil i lørdags revsede stort set alt, der støder ham i den forhastede tid. Og det er ikke så lidt. Træt af det hele! Bidsk, men også overbærende.

Som den melankolske betragter af verdens dårskab har man tit set ham. Ofte placerer andre ham i den let desillusionerede og kyniske afdeling. Det forstår man godt. Han er jo udstyret med en guddommelig dødbidermine, et sørgmodigt ansigt, ludende skuldre. Teatrets gnavpot!

Men også privat har den begavede skuespiller et tørt blik på sin egen og på alverdens dårskab – i hvert fald hvis man skal dømme ud fra den netop overståede forestilling og fra dengang, han var vært for Årets Reumert, hvor den skarpe ironi sad løst lige bag butterflyen, hvis nogen kan huske det. Manuskript: Kristian Halken selv.

Misantrop, måske, men ikke så meget, at det gør noget.

Er han skuespilleren, der altid er god? Selv om han har givet udtryk for, at han som kunstner vil have lov til at fejle, så er det nu sjældent, at han gør brug af den ret, han påberåber sig. Han er en af dansk teaters – og efterhånden også film og TVs – mest benyttede skuespillere, aldrig for fin til noget, klar til det hele.

Og han slipper godt fra det. Fra julekalendere over »Borgen« og »1864« til filmen »Old Boys« og et væld af vidt forskellige teaterroller på stort set alle landets scener – fra de største til de mindste. Ofte i biroller – folk tror tit, de kender ham fra en fest.

Talentet har man ikke været i tvivl om. Eller jo, det var der, for i begyndelsen søgte han forgæves ind på teaterskolerne og uddannede sig i stedet til korrespondent. Odense Teater kunne sagtens bruge ham, da han var færdiguddannet fra Statens Teaterskole i 1981.

Siden er fulgt en lang række roller i alle afdelinger af teatrets brogede udbud over hele landet – kun afbrudt af et kortere, fast ophold på Aalborg Teater under Malene Schwartz.

To Reumert-statuetter har han hjemført, en for sin indsats i Nikoline Werdelins »To søstre« på Husets Teater og en for hele fire præstationer i samme teaterår. Det sidste siger noget om kvalitetsgarantien.

»Er Kristian Halken altid god på en scene?« spurgte juryen i vinderteksten ved den lejlighed. Han har selv svaret ved at passe sit arbejde. Ellers slår vi det lige fast her: Ja, det er han. Han svigter aldrig.

At han ikke er et navn, der i alle tilfælde står øverst på plakaten, beror på en tilfældighed.

At han sagtens kan bære en hovedrolle, viste han flot i Teater V’s »Sparta!« sidste år som livsled selvmordskandidat: »Først slukøret, siden spyttende sarkastisk, så i sine sansers vold i et sidste ondsindet hævntogt mod verden,« som det hed i en anmeldelse.

Sarkasmen til trods, så er der altid en fornemmelse af melankolsk fortabthed, af poesi på de kyniske læber.

Og humoren leder han altid efter i sine roller, selv om han i udgangspunktet godt kan have besluttet sig for, at denne gang skal det være afskrællet alvor. Det er latteren, der bygger bro mellem mennesker, når det kommer til stykket.

Kristian Halken synes selv, at det er en smule pinligt, at han stadig har samme ambition som en nyuddannet kollega. Angsten for, at rollerne med alderen rinder ud, er der.

Og i et andet interview med Berlingske sagde han for en lille håndfuld år siden, at han ville lyve, hvis han »sad og sagde, at jeg er sindssyg tilfreds med, hvordan det er gået mig. Men jeg tror heller ikke, at man nødvendigvis skal være tilfreds. For man skal også have en ambition om at nå højere.«

Herfra synes vi nu godt, at han kan tillade sig at være tilfreds. Overordentligt godt tilfreds, faktisk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.