95 år

Den sidste af de store helte

Frihedskæmperen Jørgen Kieler er en af nationens allerstørste hædersmænd. Lørdag fylder han 95 år.

Da Frihedsmuseet brændte ned i april 2013 kunne man på DR og TV 2s nyhedsudsendelser se en ældre herre, der troppede op, talte med brandfolk og inspicerede situationen. Den gamle frihedskæmper og stridsmand Jørgen von Führen Kieler ville ikke blive liggende i sengen, når museet og dets genstande måske brændte.

Han efterspurgte de tre henrettelsespæle fra Mindelunden for at sikre sig, at de var reddet, for som han sagde: »En del af mine personlige venner blev bundet til de pæle, inden de blev henrettet af tyskerne. Det er vigtigt for mig at værne om mine kammeraters minde.«

Læs også: Stridsmandens – foreløbig – sidste ord

Jørgen Kieler er den sidste af vore store modstandsfolk. Han var gruppeleder i modstandsgruppen Holger Danske og han og hans søskende var blandt de første, der gik ind i arbejdet med at samle penge ind til redningen af jøderne og organisere deres flugt.

Han kendte personligt de modige frihedskæmpere som John (Svend Otto Nielsen), Flammen (Bent Faurschou Hviid) og Citronen (Jørgen Haagen Schmith) som siden i populærkulturen er blevet stående som modstandens symbol, men der var mange, som bør mindes, og Kieler lægger specielt vægt på modstandsmanden Nicolai Nicolaisen. Han indgød mod i Kieler og de andre fanger, da døden truede i kz-lejren Porta Westphalica, hvor Nicolai Nicolaisen til sidst selv døde.

Læs også: Hvorfor risikerede »John« livet i modstandskampen?

Kieler og hans søskende blev opdraget i et meget dansksindet borgerligt hjem i Horsens. De kom til København som unge studerende. Jørgen Kielers søster, Bente Vest, har sagt, at Jørgen var den naturlige leder i søskendeflokken.

Sammen med sine søskende blev han involveret i illegalt arbejde og blev snart aktiv i Holger Danske, hvor han stod for aktioner sammen med modstandsbevægelsens bedste folk. Han var også med til at redde godt 800 jøder til Sverige sammen med sine søskende og kammerater.

Under en aktion i Aabenraa blev hans gruppe opdaget af nazisterne, og Jørgen Kieler og hans bror Flemming blev taget til fange. Under anholdelsen blev Kieler skudt gennem halsen.

Læs også: Lille kvinde var en stor frihedskæmper

 

Det var nazisternes hensigt, at Kieler skulle henrettes, men han blev skånet i sidste øjeblik. Kieler mener selv, at hans viden om »Flammen«, som han havde lavet en række aktioner sammen med, holdt tyskerne tilbage, fordi de ville presse oplysninger ud af ham. Med sin bror blev Jørgen Kieler sendt til koncentrationslejren Porta Westphalica, hvor de med nød og næppe overlevede hårdt minearbejde og sult.

Efter krigen kastede Kieler sig over kræftforskningen og blev en international kapacitet. Han blev chef for Fibiger Laboratoriet og forskningschef under Kræftens Bekæmpelse. Men han slap ikke kampen for demokratiet og gennem en lang række sager involverede han sig i dissidenters og jøders forhold bag Jerntæppet og mod kommunismen.

Læs også: Historiker kritiserer ny database med modstandsfolk

Kieler kastede sig ud i et historisk forfatterskab, hvis hovedværk er »Hvorfor gjorde I det?« Heri forklarer han sin og sine kammeraters kamp. For Kieler var der ikke kun tale om en snæver national kamp, men om en indsats mod nazismen i alle dens afskygninger.

Han havde under sin studietid i Tyskland i 1930erne personligt oplevet Adolf Hitler og Benito Mussolini tale, og var blevet grebet af afsky.

Han og hans gruppe fulgte med i international politik og var klar over, at kampen mod nazismen ikke kunne vindes inden for landets grænser, men kun internationalt. Derfor har Kieler reageret skarpt mod de historikere, der har talt for samarbejdspolitikkens nødvendighed, fordi Danmark aldrig ville have overlevet som en demokratisk stat, hvis alle lande havde samarbejdet som Danmark. Selv formulerede han det på denne måde:

»Samarbejdspolitikken og værnemagerne havde blod på fingrene, og det var ikke nemt for modstandsbevægelsen at sikre Danmark en plads blandt de lande, der havde kæmpet mod Hitlers barbari.«

Læs også: 29. august 1943 - et spørgsmål om anstændighed

Kieler har ikke været nogen forsoner og han har sagt om nazisterne og medløberne:

»Jeg har ikke tilgivet bødlerne i Porta. Jeg mener bestemt også stadig, at Werner Best skulle have været henrettet. Det er også min holdning, at landsforræderne slap for billigt under retsopgøret.« Han har dog i sit hjerte i de seneste år forsonet sig med tyskerne.

Et af de tunge hverv var de mange år som formand for Frihedsfonden, hvor Kieler som en slags modstandsfolkenes tillidsmand, skulle tage sig af ansøgninger om erstatning og andet. Derved fik han et unikt kendskab til de mange traumer og smertelige konsekvenser for frihedskampens aktive.

Kieler er stadig en stridsmand. Det kan man forvisse sig om ved at læse Tom Hermansens fine biografi fra sidste år, »Før jeg siger farvel: Samtaler med modstandsmanden Jørgen Kieler«. Her udtrykker Kieler sin kritik og foragt for folk som Klaus Rifbjerg og dagbladet Politiken, der altid har taget samarbejdspolitikkens parti. Radikal fejhed, siger Kieler.

Læs også: Frihedsmuseets store betydning

Men der er også en blid side af Kieler, der omsorgsfuldt har taget sig af gamle frihedskæmpere og kræftsyge og ofret alt for at hjælpe dem.

Man har sagt, at Danmark ikke er god til at fejre sine helte. Hverken dem fra besættelsestiden eller dem fra Afghanistan. Det bør der laves om på og lad os fejre Jørgen Kieler på denne dag, som en af nationens store helte.

Se også: Billeder af reddede genstande fra branden på Frihedsmuseet

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.