Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
40 år 12. juni

Den rolige førstemand

Thomas Sørensen er den danske spiller med flest kampe i den engelske Premier League. 17 år blev det til i verdens bedste fodboldrække.

Thomas Sørensen har i karrieren spillet 364 Premier League-kampe og 101 landskampe. Foto: Claus Bech.
Thomas Sørensen har i karrieren spillet 364 Premier League-kampe og 101 landskampe. Foto: Claus Bech.

Det kan være svært at følge efter verdens bedste. Det ved Thomas Sørensen om nogen.

Da han 17. november 1999 fik debut i en kamp mod Israel, var det ikke hvem som helst, han afløste. I mere end et årti havde Danmarks landsholdmålmand heddet Peter Schmeichel, en mand der ikke bare havde vundet EM, Champions League og været fast mand på et af verdens bedste klubhold i 1990erne, Manchester United, men tilmed to gange var blevet kåret til verdens bedste målmand. Det var med andre ord ubarmhjertigt store målmandshandsker, som den dengang 23-årige Thomas Sørensen skulle udfylde.

Det siger derfor alt om Thomas Sørensens evner som fodboldspiller og målmand, at fodboldfolket efter kort tid helt glemte at savne Schmeichel, da Sørensen overtog. Det kræver kvalitet at afløse kvalitet.

Hurtig oprykning

Valget af Sørensen som ny landsholdsmålmand dengang var hverken tilfældigt endsige overraskende. Året inden, i 1998, var han skiftet fra 1. divisionsklubben Svendborg til den engelske klub Sunderland, der dengang spillede i den næstbedste række, og med Sørensen som en af de bærende kræfter sikrede klubben sig hurtigt oprykning til Premier League. Så stort et talent var Thomas Sørensen, at det ansete britiske dagblad, The Daily Telegraph, efter sæsonen meget usædvanligt pegede på ham som målmanden på årets hold, foran stjerner som Schmeichel og Arselnals David Seaman..

Fantom-debutsæsonen for Sunderland udløste rygter om, at storklubber var ude efter den unge, atletiske keeper. Men rolige Sørensen med de stærke reflekser blev i Sunderland, tilmed i yderligere fire sæsoner, hvor han med fremragende målmandsspil var med til at sikre Sunderland fornuftige placeringer. I 2003 rykkede Sunderland imidlertid ned, hvilket førte til et naturligt klubskifte. En målmand af Sørensens kaliber var ganske simpelt for god til ikke at spille i verdens bedste liga, og det blev Aston Villa, der fik hans underskrift, efter sigende foran klubber som Manchester United og Arsenal.

101 landskampe

Set i bakspejlet var 2003 måske det tidspunkt i karrieren, der via det rette klubskifte kunne have sikret Sørensen et af de trofæer, som den flotte karriere endte med at mangle. I de år var han på højden af sin karriere, men selvom Aston Villa snusede til toppen af engelsk fodbold, blev det ved lige-ved-og-næsten. Bedst blev det i hans første sæson i Birmingham-klubben, hvor holdet blev nummer 6, siden fulgte mellemplaceringer, hvilket fortsatte, da han i 2008 skiftede til sin tredje Premier League-klub, Stoke City.

364 Premier League-kampe blev det til – flest for en dansk fodboldspiller – heraf 108 clean sheets, hvilket vidner om en udsædvanlig stabilitet. Sidste sommer sagde han farvel til engelsk fodbold for sammen med familien at tage på eventyr til Australien, hvor han i den netop afsluttede sæson har spillet for Melbourne City. Kontrakten med Melbourne gælder for endnu et år, og derefter venter der muligvis en trænerkarriere.

Thomas Sørensen spillede 101 landskampe, deltog i fire slutrunder, og stod egentlig til at medvirke ved en femte, EM i fodbold i 2012, men en skade kom i vejen. Afløseren var iøvrigt en ung, lovende målmand med et udsædvanligt efternavn – Kasper Schmeichel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.