Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
50 år

Den ny rocks mand

The Pixies står bag nogle af rockens mest dragende og urovækkende numre, og deres omdrejningspunkt er Black Francis. Eller Frank Black, om man vil.

Foto: Hugo Correia
Foto: Hugo Correia

Han hedder egentlig Charles Michael Kittridge Thompson IV. Unægteligt storladent: Et strejf af herregårde og adelstitler. Men det er nu ikke under dét navn, han har skabt sit globale følge, men som Black Francis. Og til dels også som Frank Black.

Det første, Black Francis, er navnet som han bruger i front for The Pixies, det andet som soloartist. Sådan i store træk. Men lad os begynde med begyndelsen i Massachusetts, hvor han som dreng så sine forældre blive skilt og sin mor finde en ny mand, der var kristen. Ikke i den venlige, joggingsætbløde udgave, vi kender her til lands, men en »fire and brimstone«-version, hvor djævle, helvede og tungetale er en del af liturgien.

Lille Charles opdagede samtidig folkemusikken og fandt venner blandt de tykke, de bumsede, de udstødte. Men han var samtidig en vaks elev og blev efter college optaget på University Of Massachusetts, hvor han læste antropologi.

I sin værelseskammerat Joey Santiago mødte han også en forrygende guitarist og kender af punk og en bred vifte af rockudtryk.

I sit andet studieår tog Charles på udvekslingsophold til Puerto Rico, hvor alt blev vendt på hovedet, og hvor han levede sammen med en helt udknaldet fyr. Derfra sendte han også et brev hjem til Santiago, hvor han skrev: »Tiden er inde, Joey«.

Nu skulle bandet, de havde talt om, realiseres, og i The Pixies – hvor også Kim Deal og David Lovering blev indrulleret – var teksterne en akkumulering af alt det som Charles, der nu kaldte sig Black Francis, havde oplevet. Lige fra den svovlsydende kristendom til det udsyrede liv i Puerto Rico tilsat surrealisme, sci-fi og gebrokkent spansk.

Dette, i kombination med bandmedlemmernes brandsættende kemi, resulterede blandt andet i et af rockhistoriens stærkeste udspil. »Doolittle« fra 1989 skar igennem med sange som »Debaser« og »Here Comes Your Man« og anviste en på samme tid dragende og urovækkende vej for rocken og ikke mindst grungen. Nirvanas Kurt Cobain sagde sågar, at »Smells Like Teen Spirit« var »mit forsøg på at planke The Pixies«.

Historien om The Pixies er lang, men kunne fint være sluttet i 1992, hvor bandet blev opløst. Gendannelsen og 2014-albummet »Indie Cindy« føjede i hvert fald intet interessant til. Måske handlede det bare om penge. Eller måske om lyst uden inspiration.

Samme gisninger gælder Frank Black – som han kalder sig på sine soloalbum – der i sine bedste øjeblikke er strålende, i de værste ligegyldig. Det samme gælder udspillene fra bandet Frank Black and The Catholics, og på The Pixies’ genforeningsturné i 2014, der også førte dem til Danmark, blev man mindet om, hvad der engang var særligt ved bandet: At det var her, Black Francis for alvor forløste sin suveræne melodiske sans, og hvor der i støj-stilhed-arrangementerne var plads til hans primale skrig, som kun blev mere effektfulde i selskab med Deals lyse stemme. Lyt bare til »Tame«.

Tam har han aldrig selv været. Hverken som Black Francis eller Frank Black. Han er derimod en af nyere rocks mest vitale skikkelser. Med et skrig, der altid vil ramme noget i unge. Altså de af dem, der vil have andet og mere end skønsang og sukkerlage.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.