Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
40 år 4. januar

Den musikalske færing som giver

For den færøske sanger Teitur Lassen handler musik om at turde give noget af sig selv.

Teitur Lassen er født 1977 i Tórshavn, hvor han boede indtil han som 17-årig flyttede med sin mor til Holstebro efter forældrenes skilsmisse. Arkivfoto: Jonas Vandall Ørtvig
Teitur Lassen er født 1977 i Tórshavn, hvor han boede indtil han som 17-årig flyttede med sin mor til Holstebro efter forældrenes skilsmisse. Arkivfoto: Jonas Vandall Ørtvig

»At synge er at dele. Når man synger for andre, deler man noget intimt med dem. Intentionen skal være at give noget til andre. Hvis intentionen derimod bliver at imponere blot for at modtage den store applaus, er du en, der tager, i stedet for at være en, der giver«.

Sådan forklarede færøske Teitur grundtanken bag sin metier, da han i marts 2015 talte og optrådte ved en Ted Talks-konference i Vancouver. Her fortalte den eftertænksomme færing om sit musikalske virke under overskriften »Home is a song I’ve always remembered«.

Netop det at give noget af sig selv samt sit færøske ophav er centrale aspekter i Teiturs sangskrivning. I færingens nedbarberede og smukt melankolisprængte sange fornemmer man ofte den rå natur rase. Sangene er som at træde ind i et intimt og naturalistisk rum, hvor Teitur deler ud af sine inderste tanker om liv, død og kærlighed.

Ville være præst eller klovn

Som barn drømte han om at blive enten præst eller klovn. Et tvedelt ønske om at gå ad den seriøse sti og samtidig opfylde lysten efter at slentre ud ad underholdningens brogede allé. I sidste ende blev musikken hans kald. Melodier og rytmer gik i hans hjerte fra barnsben, og allerede i ungdomsårene slog han sine folder i det færøske band Mark No Limits.

Men det er som solist, at Teitur har fundet sin kunstneriske stemme. Siden hans internationalt roste debut, »Poetry & Airplanes«, fra 2003, har han spillet over tusind koncerter rundt om i verden. Her er det blandt andet blevet til support for internationale navne som Rufus Wainwright og John Mayer, og i 2008 fik han æren af at åbne Roskilde Festivals Orange Scene.

Diskografien tæller syv album indtil videre.Flertallet er med engelske tekster med undtagelse af»Káta Hornið«fra 2007, hvis tekster er på modersmålet.

Teitur har modtaget flere priser, heriblandt to DMA-statuetter i kategorierne »Bedste Sanger« og »Bedste Singer/Songwriter Album« (for »The Singer« i 2009). Udover sine egne udgivelser har han arbejdet i utallige andre sammenhænge. Han har blandt andet komponeret musik til DR Symfoni­Orkestret og DR Pigekoret samt lavet lydsporet til dokumentaren »Dem Vi Var« .

Gennem de seneste to årtier har Teitur været sporadisk bosat rundt om i verden, men i dag bor han i den færøske bygd Velbastaður sammen med sin kone og søn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.