Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
80 år 17. juni

De svagestes fortæller

Ken Loach laver film, der næsten altid vender kameraet mod samfundets underste socialklasser. 17. juni fylder han 80 år

Ken Loach, engelsk filminstruktør, fylder 80 år 17. juni. For en måned siden modtog han for anden gang De Gyldne Palmer i Cannes. Foto: Loic Venance.
Ken Loach, engelsk filminstruktør, fylder 80 år 17. juni. For en måned siden modtog han for anden gang De Gyldne Palmer i Cannes. Foto: Loic Venance.

80 år er ingen alder, i hvert fald ikke når man hedder Ken Loach og stadig har et brændende engagement. Så sent som for en måned siden vandt den engelske filminstruktør guldpalmerne ved filmfestivalen i Cannes for filmen »I, Daniel Blake«, der handler om en arbejdsskaderamt bygningsarbejder, som forgæves kæmper mod et bureaukratisk socialvæsen.

Netop det socialrealistiske er Ken Loach’ kendetegn som instruktør, og den nu 80-årige Loach tøver ikke med at bruge både sine film og øvrige taletid som prominent filmmager til at komme med politiske udsagn. Således brugte han eksempelvis sin takketale på Cannes for nylig til at anklage neoliberalismen for at »bringe verden på randen af en katastrofe«.

»Nedskæringspolitikken i de vestlige lande har skabt en verden, hvor millioner lider nød, mens et lille mindretal lever i velstand. Film har altid haft til opgave at beskytte de svage overfor de magtfulde. Og der er en fortvivlelse i verden i dag – et større behov for at ændre verden end længe,« sagde Ken Loach.

Sympati for de svage

Årets guldpalme var ikke Loach’ første, han vandt også i 2006 for »The Wind That Shakes the Barley«, der foregår under den irske frihedskrig mod England og den efterfølgende borgerkrig for knap 100 år siden. Om end den film foregår i en for Loach lidt atypisk tid – han bevæger sig som oftest i nutiden – har hans værker som regel en politisk undertone. Han vender ofte kameraet mod samfundets nedre sociale klasser og de mennesker, der befinder sig her. Det være sig arbejderklassedrengen Billy i »Kes« fra 1969, den arbejdsløse tidligere alkoholiker Joe i » My Name Is Joe« fra 1998 eller arbejdsløse Eric i »Looking For Eric« fra 2009, og hver gang er sympatien på de svages side.

Ken Loach’ film hører ikke altid til de mest muntre, men der er dog med årene kommet en smule mere lune og humor ind i hans værker. Et godt eksempel er »The Angels’ Share« fra 2012, der vel nærmest er at betegne som en komedie. Filmen handler om ballademageren Robbie, der finder ud af, at han har næse for at smage whisky, og sammen med en lille gruppe forbrydere, der alle er idømt samfundstjeneste, søger de at udnytte Robbies lidt umage evne.

Filmens manuskript er skrevet sammen med Paul Laverty, som Loach har arbejdet sammen med på stort set alle sine film i de sidste 20 år, og dens kærligt-humanistiske blik på den lille gruppe af tabere gør den til en underholdende lille perle.

Ken Loach har i mere end 50 år været gift med Lesley Ashton. Parret har fået fem børn, men mistede det ene, Nicholas, i en bilulykke for en del år siden. En anden søn, Jim Loach, er som sin fader også instruktør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.