Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
90 år 25. april

De gæve galleres far

Albert Uderzo tegnede andre fine tegneserier udover Asterix, men historierne om gallerne gjorde ham kendt over hele Europa.

Albert Underzo
Albert Underzo

I 1970erne var der næppe mange danske børnefamilie-hjem, der ikke lå inde med mindst ét tegneseriealbum med »Asterix - den gæve galler«. Serien, der blev skabt af den i dag 90-årige tegner Albert Uderzo og den smågeniale forfatter Goscinny, havde appel til såvel små som store læsere.

De mindste kunne glæde sig over de tilbagevendende slagsmålsscener, hvor Asterix tævede de uheldige romere, der var skøre nok til at komme i nærheden af gallernes landsby, »den sidste ukuelige landsby i Gallien, der stadig holdt stand mod den romerske overmagt«.

Børnenes forældre kunne nyde de velskrevne historier, der var fyldt med barokke karakterer som bautasten-huggeren Obelix og romere med høje tanker om deres egen fine civilisation (som gav anledning til en hel del vitser på latin).

Forfatteren Goscinny, der stod bag adskillige forskellige tegneserier, mestrede balancen mellem komik og eventyr som få, og fik flettet en hel del historielektioner ind i striberne. Asterix har formentlig givet flere børn en fornemmelse af romerrigets indretning end selv de bedste oldtidskundskabstimer.

En stor del af æren for Asterix’ popularitet må tilskrives Uderzo, der begyndte at tegne serier lige efter Anden Verdenskrig, som han tilbragte med at arbejde på en gård i Bretagne. Angiveligt førte gårdjobbet til så stor en kærlighed til regionen, at den dannede baggrund for Asterix.

Uderzo, der først trak sig tilbage fra tegnearbejdet som 85-årig, er en fabelagtig dygtig tegner, hvis register er langt bredere end det komiske. Hvis man studerer Asterix nærmere, kan man se, hvordan Uderzos baggrunde er detaljerede og fuldtud realistiske samtidig med, at tegneren har et vidunderligt letflydende talent for karikaturer.

Selv karakterer, der kun optræder i et par billeder, fremstår som var de trådt lige ud af oldtiden, og fyldt til randen med tidløse svagheder som forfængelighed, grådighed, brutalitet, dumhed og dorskhed - og det gælder endda bare de »gode« gallere, der er skildret lige så menneskeligt og lavkomisk som deres romerske arvefjender.

Uderzo har tegnet andre serier, såsom indianer-serien »Umpapa« (sammen med Goscinny, og den realistiske og drønspændende kampflyver-serie »Luftens ørne«, som blev forfattet af Charlier - en anden af Frankrigs helt store tegneserieforfattere.

Men »Asterix« er hovednummeret i Uderzos karriere, og favoritalbum tæller »Asterix og Kleopatra«, »Asterix og vikingerne« og »Asterix - olympisk mester«.

Goscinny døde en alt for tidlig død i 1977, og desværre besluttede Uderzo at fortsætte med både at skrive og tegne serien.

Tegningerne var så gode som altid, men historien var kun en skygge af fortidens mesterværker. Heldigvis efterlod makkerparret talrige titler, så der er masser af læsestof, hvis man er så heldig at have dem til gode.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.