Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år

Danmarks topøkonom

Peter Birch Sørensen har ved siden af sit professorat været vismand, formand for Produktivitetskommissionen og er nu den nye klimavismand.

Peter Birch Sørensen, daværende formand for Produktivitetskommissionen, på pressemøde september 2013. Foto: Nikolai Linares
Peter Birch Sørensen, daværende formand for Produktivitetskommissionen, på pressemøde september 2013. Foto: Nikolai Linares

Han er en af Danmarks absolut førende økonomer. Han har siddet i et utal af råd, kommissioner, udvalg og ekspertgrupper. Han er altid tænksom og velovervejet og ser tingene fra flere sider med mange nuancer. Han kan få budskabet i tykke rapporter og indviklede matematiske ligninger til at fremstå krystalklare, og så er han rar, hjælpsom og imødekommende som få andre. Professor, tidligere overvismand, Ridder af Dannebrog og vinder af adskillige faglige hædersbevisninger, er blot nogle af de mange titler, han kan skrive på sit visitkort.

Ja, det er Peter Birch Sørensen, der 29. januar fylder 60 år. Siden han i 1980 blev cand.polit. fra Københavns Universitet og ph.d. i økonomi i 1985, er det gået stærkt. Allerede i 1991 blev han professor ved Handelshøjskolen i København og i 1995 flyttede han til sit nuværende professorat på Københavns Universitet. I en periode, efter at han havde været overvismand, var han 2010-2011 vicedirektør i Danmarks Nationalbank, og derefter formand for regeringens Produktivitetskommissionen – ved siden af sit professorat.

Sidste år blev han udnævnt som den første formand for det nyetablerede Klimarådet, der skal rådgive regeringen om den mest optimale klimapolitik.

Den respekterede professor og lærersøn fra Fyn er forfatter til flere økonomiske lærebøger og er uden tvivl en af Danmarks mest indsigtsfulde, når det handler om indviklede emner som skat, offentlig økonomi og makroøkonomi. Allerede i en tidlig alder viste han gode evner og flid, da han vandt førsteprisen i Lundbeck Fondens prisopgave om fremtidens skattesystem. Medlem var han også af det personskatteudvalg, der udformede forarbejdet til den skattereform, som blev vedtaget i 1993, lige efter at Poul Nyrup Rasmussen (S) var blevet statsminister. Her begyndte skatterne at blive flyttet væk fra indtægter på arbejde og mere over i retning af forbrug, der skader miljøet, sådan som Peter Birch Sørensen havde peget på flere år tidligere. Senere blev også det jobfradrag indført, som siden er steget betydeligt, hvilket ligeledes var en af Peter Birch Sørensens opfindelser.

Birch Sørensen har en fortid som habil bordtennisspiller, og i perioder er det blevet til lidt tennis og badminton. Men nu bruger den flittige professor helst fritiden til at lytte til klassisk musik eller læse i bøger om det gamle Grækenland, Rom eller andre historiske emner. Han er gift med billedkunstner Lone Sørensen. Sammen har de en datter, der er kunsthistoriker, og en søn, der er musiker. Stort set hver dag tager Peter Birch Sørensen cyklen fra hjemmet i Charlottenlund til Økonomisk Institut i Gammeltoftsgade i København, hvor han udover at forske for tiden underviser i miljø- og klimaøkonomi, og eksempelvis hvordan man beregner et grønt nationalprodukt og udarbejder grønne skattereformer samt en optimal klimapolitik.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.