Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
85 år 10. juli

Besat af litteratur

Canadiske Alice Munro er en mester af den moderne novelle. Fortjent fik hun i 2013 nobelprisen i litteratur. 10. juli fylder hun 85 år.

Foto: DEREK SHAPMAN
Foto: DEREK SHAPMAN

God litteratur kan være altopslugende, det ved enhver læser. Men for forfatteren selv kan litteraturen også være altopslugende, tilmed i en grad så alt verdsligt forsages.

Morgendagens fødselar, Alice Munro, er et eksempel på en forfatter, der forsvinder helt ind i litteratur. Det fortalte hun om for en del år siden i et interview med litteraturmagasinet The Paris Review:

»Da min ældste datter var omkring to år, kom hun hen til mig, der, hvor jeg sad ved min skrivemaskine, og jeg skubbede hende væk med den ene hånd og skrev med den anden.«

Tid og sted og børn forsvinder, at skrive litteratur kan konsumere et forfatterliv.

Alice Munro er – uden for hendes hjemland, Canada, hvor hun er læst og elsket – en forfatter-forfatter. Ikke mange uden for litterære kredse kendte hende, da hun fik Nobelprisen i litteratur i 2013, og selvom den pris til dels har ændret billedet, bliver hun formentlig aldrig bedstsælgende.

En af forklaringerne på det er formentlig, at Munro næsten udelukkende skriver noveller, en genre der ikke ydes samme opmærksomhed som romangenren eller lyrikken. Læsere vil enten læse kort og kondenseret eller langt og elaboreret.

En anden forklaring på Munros manglende internationale gennemslagskraft kan være, at hun ofte skriver om livet på landet og i småbyerne i Canada, ikke umiddelbart en litterær stangvare. Men selvom hendes noveller ganske ofte udspiller sig i det menneskefattige landskab i det sydvestlige Ontario, hvor hun er født og opvokset og stadig bor, er hendes fortællinger almenmenneskelige.

Munro skriver psykologiske portrætter af mennesker, oftest kvinder, der kunne leve hvor som helst, og hun gør det afdæmpet og uden store sproglige falbelader i en præcis realisme, der på overfladen ofte fremstår udramatisk og sjældent er plot-drevet, men i sig ofte har indlejret store moralske og etiske dilemmaer. En »mester af den moderne novelle« kaldte Svenska Akademien, da de tildelte hende den fineste af alle litteraturpriser, og hendes navn vil formentlig indlejre sig i litteraturhistorien som en fornyer – eller måske snarere som en forfrisker – af novellegenren i linje med historiens store novelleforfattere som F. Scott Fitzgerald, Ernest Hemingway og Raymond Carver.

Alice Munro har skrevet, siden hun gik i 7. klasse, men fik først sin bogdebut i en alder af 36. Forud var gået år, hvor hun havde skrevet med den ene hånd og verfet børn væk med den anden, og mens nogle noveller blev optaget i magasiner, blev andre afvist.

I de år drev hun en boghandel med sin daværende mand samtidig med, at hun passede hus og hjem, og det med at skrive var mere en indre nødvendighed end et ydre krav fra omgivelserne.

Anerkendelsen kom allerede med debuten, »Dance Of The Happy Shades«, hendes store gennembrud fulgte få år efter med »Pigeliv og kvindeliv«, og siden har hun med tre-fire års mellemrum udgivet en novellesamling. 14 originale novellesamlinger er det blevet til, senest er på dansk kommet »Livet«, som hun selv har annonceret, vil være hendes sidste.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.