Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
40

Barok og bukseroller

Tuva Semmingsen er den klangfulde stemme på biografsuccesen »Antichrist«. Kvindelig på en lidt drenget måde, sød på denne drilske måde. En intelligent sanger. 13. januar fylder hun 40 år.

Tuva Semmingsen.  Foto: Anne Prytz Schaldemose
Tuva Semmingsen.  Foto: Anne Prytz Schaldemose

Nogle af Det Kongelige Teaters dejligste sangerinder er importeret. Tuva Semmingsen ikke undtaget:

Hun stammer fra Norge og blev uddannet på både Musikkhøgskolen i Oslo og Opera-Akademiet i København.

Mange opdagede hende først som solist i musik fra barokken. Hendes klare stemme og musikalske intelligens egner sig perfekt til de gamle linjer. Tuva kan i den forstand ligne Skandinaviens svar på italieneren Cecilia Bartoli og dyrker et lignende repertoire. Det Kongelige Teater fik tidligt ørerne op for hendes talenter:

Hun debuterede på Kongens Nytorv allerede i 1999 som pagen Cherubino i Mozarts lystige »Figaros bryllup« og gentog succesen på Føniksteatret i Venedig året efter – et af Europas ældste og vigtigste operahuse. For denne kvindelige sanger gør sig af en eller anden grund glimrende i såkaldte bukseroller. Altså i partier som mand.

Operaer fra den tidligste barok har fået liv i hendes strube: »Poppeas Kroning« og »Odysseus’ Hjemkomst« af Monteverdi lød som skabt til den.

Hun har kastet sig ud i »Partenope« og den uforlignelige »Julius Cæsar« af Händel. Det gnistrede mellem det unge sangtalent og Concerto Copenhagen i orkestergraven. I særdeleshed mellem Tuva og orkestrets berømte overånd, Lars Ulrik Mortensen.

Hun har også sunget en del Rossini, herunder »Barberen i Sevilla« og den udfordrende hovedrolle i »Askepot«.

Den sidste er i øvrigt en opera, man ikke hører så ofte igen. Men som hun gjorde til et rigtig godt værk.

Og hun har leveret stærk personlighed til mindre roller i eksempelvis »Maskarade« af Carl Nielsen, »Cavalleria rusticana« af Mascagni og »Den fiffige lille ræv« af Janáček.

Ikke så få af produktionerne har kørt flere steder og ført hende til eksempelvis Nancy i det nordfranske og turnétruppen i det mondæne Glyndebourne.

Et album med Tuva Semmingsen og det norske Barokksolistene fik vældig succes og gjorde hende kendt på det store lærred: Ikke så få vil huske »Antichrist« af Lars von Trier for dens lydspor – hvor Tuva sukker sig gennem »Lascia ch’io pianga« fra Händels dejlige »Rinaldo«!

Hun synger i øvrigt også jazz og udgav et helt album med bigbandet »The Orchestra« for et par år siden.

Tuva Semmingsen har været tilknyttet nationalscenen i godt halvandet årti efterhånden, men er stadig dens friske pust.

Kvindelig på en lidt drenget måde. Sød på denne drilske måde. En intelligent sanger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.