Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
75 år

Alsidigt talent med sprød stemme

Mod alle odds blev John Hurt en af Storbritanniens mest berømte skuespillere.

I dag er han en af filmbranchens mest kendte og produktive skuespillere, der foruden en omfangsrig karriere på de skrå brædder har medvirket i knap 200 film og serier gennem seks årtier. Men som barn måtte John Vincent Hurt, der fylder 75 år 22. januar, ikke krydse gaden for at gå i den lokale biograf i Shirebrook.

Hurts far var nemlig præst i den lille mineby, og hans børn fik en streng opdragelse uden skadelig indflydelse fra filmlærredet eller for den sags skyld de andre børn i kvarteret, som forældrene fandt for jævne.

Bedre gik det ikke i skolen, hvor Hurt forelskede sig i scenen, men hans rektor fortalte ham, at han aldrig ville blive skuespiller. Hans forældre var også forfærdede og mente, at sønnen skulle forsøge sig med lærergerningen i stedet.

John Hurt var imidlertid stædig, og som ung mand finansierede han sine skuespilstudier ved at male og sælge nøgenbilleder af sine venner.

Og det var godt det samme, for efter roller i et par film og serier fik han sit store gennembrud i det historiske drama »Mand til alle tider« i 1966.

Hurt har med sit særprægede udseende aldrig lignet den typiske mandlige hovedrolleindehaver, men hans talent har aldrig været til at komme udenom, og selv om enhver skuespiller, der har en så omfattende produktion bag sig, vil have et par løse skud i bøssen i løbet af seks årtier, er listen af glansroller betydeligt længere, end pladsen her tillader.

Han kan med lige stor overbevisning spille stakkel, offer, helt, charlatan og ædende ond skurk.

Til førstnævnte roller hører hans martrede fange i fængselsfilmen »Midnight Express« (1979) og titelrollen i »Elefantmanden« fra 1980, ligesom han spillede den tvivlende Winston Smith i filmatiseringen af George Orwells dystopiske »1984« fra samme år – mange år senere skulle han spille en diametralt modsat, men ikke mindre mindeværdig, rolle – som den fascistiske diktator Sutler i »V for Vendetta« (2005).

John Hurts sprøde røst har givet ham mange roller som fortæller på film og TV – ikke mindst i Brian Hensons »Eventyrtimen« fra 1988 – Lars von Trier har brugt ham som sådan i både »Dogville« (2003) og »Manderlay« (2005), og Hurt medvirker desuden i »Melancholia« fra 2011.

Hurts mest berømte scene – endda mere end hans medvirken i Harry Potter-filmene, hvor han spiller tryllestav-sælgeren Ollivander – er imidlertid hans dødsscene i »Alien« (1979), hvor han bliver det grusomme rummonsters første offer, da det udklækkes ved at sprænge hans brystkasse indefra.

John Hurt, der er tørlagt alkoholiker, er gift for fjerde gang. Han har to børn fra et tidligere ægteskab. Han blev adlet af den britiske dronning i forbindelse med nytåret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.