Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyrkisk vrede: UEFA vil ikke mindes terrorofre

Det europæiske fodboldforbund (UEFA) vil ikke mindes ofrene for terroren i Istanbuls lufthavn, og derfor er den tyrkiske befolkning sur på UEFA.

UEFA vil ikke markere terrorangrebet på Atatürk-lufthavnen i Istanbul med et minuts stilhed før kvartfinalerne, fordi Tyrkiet ikke længere selv er med i EM-turneringen.
UEFA vil ikke markere terrorangrebet på Atatürk-lufthavnen i Istanbul med et minuts stilhed før kvartfinalerne, fordi Tyrkiet ikke længere selv er med i EM-turneringen.

42 personer har mistet livet efter et tredobbelt selvmords-angreb tirsdag på Atatürk-lufthavnen vest for Istanbul. Men det er ikke noget, som UEFA vil markere, når EM-kvartfinalerne går i gang torsdag med Polens kamp mod Portugal. Det skriver TV2/Sportens hjemmeside.

»UEFA siger, at man kun holder et minuts stilhed, når tragedier direkte relaterer sig til fodbold - eller til et af de deltagende lande,« skriver sportsjournalist Rob Harris fra det amerikanske nyhedsbureau AP på sin Twitter-profil.

Tyrkiet har været med ved årets fodbold-EM, men landet røg ud efter indledende runde, da det blev nummer tre i sin pulje og ikke var blandt de fire treere, der også kom i ottendedelsfinalen. Derfor bliver der ikke et minuts stilhed inden kvartfinalerne.

»Grundlæggende siger UEFA altså, at der ikke bliver nogen stilhed før kvartfinalerne, fordi Tyrkiet ikke længere er med i EM. Det er en skandale,« skriver Aysha Ridzuan, som har opbakning fra flere af sine tyrkiske landsmænd.

UEFA er på sin hjemmeside til gengæld kommet med en sympati-tilkendegivelse med ofrene for tirsdagens angreb, som foruden de dræbte tæller 239 sårede.

De tre selvmordsbombere slog til tre forskellige steder i lufthavnen - en i afgangshallen, en i ankomsthallen og en udenfor lufthavnen.

Ingen har taget ansvaret for terror-attentatet, men Tyrkiet er sikker på, at det er Islamisk Stat (IS), der står bag.

Tyrkiet spiller en nøglerolle i krigen mod IS, og landet har netop taget skridt til at forbedre forholdene til henholdsvis Israel og Rusland, som ellers har været køligt.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.