Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Når Zlatan ’zlatanerer’

Sveriges EM-skæbne afhænger i høj grad af én mand: Zlatan Ibrahimovic. I dag skal han bære svenskerne forbi Italien.

»Zlatan Ibrahimovic kan indtage og dominere et rum, en fodboldbane, en nation. Det er sådan han zlatanerer.« (Foto: JONATHAN NACKSTRAND/Scanpix 2016)
»Zlatan Ibrahimovic kan indtage og dominere et rum, en fodboldbane, en nation. Det er sådan han zlatanerer.« (Foto: JONATHAN NACKSTRAND/Scanpix 2016)

Der findes et ord for det, han gør. Det har fandtes i den svenske ordbog i tre et halvt år, men han har gjort det altid. Han gør det, når han scorer et saksesparksmål på en usandsynlig bold, der dumper ned fra himlen helt ude ved sidelinjen. Han gør det, når han lægger hånden på skulderen af dommeren og smiler sit bredeste smil. Når han meddeler, at han forlader Paris Saint-Germain med ordene: »Jeg kom som en konge og tog afsted som en legende.«

Zlatan Ibrahimovic kan indtage og dominere et rum, en fodboldbane, en nation. Det er sådan han zlatanerer. I eftermiddag håber Sverige, han gør det igen, når landsholdet møder Italien ved EM. Det er ham, det hele afhænger af, for lad os være ærlige; Sverige har ikke et godt landshold i disse år, og svensk succes afhænger af ham.

Da Sverige i efteråret slog Danmark ud af kvalifikationen til EM efter to playoff-kampe, var det Zlatan Ibrahimovic, der scorede tre af svenskernes fire mål og gjorde hele forskellen på to middelmådige hold. Han zlatanerede, som han har gjort det, allerede inden han havde noget at have det i.

Barsk opvækst

Som ung knægt og søn af en kroatisk mor og en bosnisk far dominerede han boldbanen i Malmø-forstaden Rosengården, hvor han trænede på grusbanen ved Cronmans Väg morgen, middag og aften, selv om hans mor skældte ham ud og slog ham med træskeer i hovedet, og på trods af, at han senere måtte sørge for sig selv, da han var flyttet alene i lejlighed med sin alkoholiserede far og egentlig burde havde masser af andet at tænke på.

Det havde han nok også, men fodbolden vandt. Hver gang. Eller talentet vandt. Hvis der på noget tidspunkt har været noget, der var større end Zlatan, var det måske talentet, og selv om de andre børns forældre protesterede over den umulige knægt, der kun tænkte på at score mål eller ydmyge sine holdkammerater og modstandere med umulige finter, var det talentet der vandt.

Selv da han som 17-årig kom på Malmö FFs førstehold, var modstanden internt i truppen stor, for han havde ikke tænkt sig at være andre, end den han var. Han var bare så god, at han blev ved med at spille, indtil den dag –bare få kampe inde i sin første hele sæson for klubben – han blev solgt og rejste til Amsterdam og kom i menneskehænder under den navnkundige sportschef Leo Beenhakker.

»Hvis du fucker med mig, fucker jeg dig,« forklarede Beenhakker, for rygtet om Zlatan Ibrahimovic var kommet i forvejen.

Kongen af Paris

Vi kommer ikke i dybden her, men det er nok at vide, at Zlatans karriere efter en svær start derfra tog fart. Han voksede ud af den hollandske liga, han kom til Juventus og Inter i Italien, blev topscorer og årets spiller tre gange. Han kom til Barcelona og ragede uklar med Pep Guardiola, der ikke gav ham den frihed, han forlangte, og konfronterede ifølge biografien ’Jeg er Zlatan Ibrahimovic’ den ellers elskede og anerkendte træner med ordene:

»Du købte en Ferrari, men du kører mig som en Fiat.«

Så var de færdige med hinanden, men Zlatan Ibrahimovic tog tilbage til Milan i Italien, blev større end han havde været forinden, og hvert år ved juletid tog han hjem til Sverige og fik overrakt ’Guldbollen’ som Årets Spiller i Sverige. Det gør han stadig, for han er den eneste, der konkurrerer om den. Det er utænkeligt, at nogen en dag skal vinde den foran ham, og sidste år fik han sin tiende på 11 år.

Nu står han så i Frankrig, hvor han i fire sæsoner har været ligaens absolut største stjerne og hjørnestenen i genrejsningen af Paris Saint-Germain. I tre år har han været topscorer, og da han i forsommeren annoncerede sit farvel, holdt han den eneste dør på klem, der kunne få ham til at ændre sin beslutning:

»Erstatter I Eiffeltårnet med en statue af mig, bliver jeg.«

Det gjorde de ikke, men da han blev skiftet ud, stoppede de kampen for at hylde ham, og sådan havde man aldrig gjort før. Hver gang, han siden har postet et opslag på Twitter, Instagram eller Facebook, hver gang han har holdt pressemøde i landsholdsregi, har spørgsmålet været, om han ville stoppe eller fortsætte, og hver gang undlod han at give svaret. Han smilede bare og ejede hele rummet og sagde »vent og se« for så at lancere en tøjkollektion i eget navn eller spille hovedrollen i en ny reklame for Volvo.

Vi venter stadig på svaret, og det eneste, vi ved, er, at han vil slutte på toppen. Er det nu? 34 år? Tager han en tur mere? Først skal han overvinde Italien. Han bærer en hel nations forventninger på sine skuldre, og opgaven bliver ikke mindre af, at han spiller i sit seneste hjemland mod Italien, hvor han fejrede sine største triumfer. Dér er Zlatan trianguleret ind som det absolutte fokus.

Så stor er han, at han i al sin vælde risikerer at blive for meget, fordi alt drejer sig om ham. Han skal score Sveriges mål, og han skal forsvare Sveriges felt. Han er første mand i presset og sidste mand med afslutningen. Det er den iboende forhindring for ethvert hold, der satser på Zlatan. Omvendt er det også Sveriges eneste chance. Så hvad gør man? Zlatan zlatanerer, for det er det, han altid har gjort.

Se kampen kl. 15.00 på DR1

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.