Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brøndby skal spare penge - og det kan blive dyrt!

Byline, bylinefoto af Morten Crone Sejersbøl, nyt
Byline, bylinefoto af Morten Crone Sejersbøl, nyt

Det kunne have været en vigtig kamp med afgørende betydning for det danske mesterskab, når FC København og Brøndby i aften mødes i Parken.

Desværre er det kun FC København, der spiller med om det danske mesterskab, mens Brøndby befinder sig på den femteplads, der ifølge den strategiplan, der blev præsenteret onsdag, i de næste fire år skal betragtes som tilfredsstillende. Brøndby taler ikke længere om mesterskaber, og først fra 2020 skal klubben igen hvert år kvalificere sig til europæisk fodbold.

Brøndbyledelsen lover at udvise tålmodighed og beder omverdenen om at gøre det samme. I virkeligheden forsøger den at købe sig tid, og jeg vil godt være ham, der stikker en finger i vejret og siger det, som det er: Vi er blevet udsat for spin.

Ikke meget i strategiplanen øger sandsynligheden for, at Brøndby i 2023 vender tilbage fra eksilet som en genfødt klub med »sportslig succes og en økonomi i balance.« Tværtimod er der tale om en spareøvelse, hvor de samme mennesker, som havde svært ved at forvalte mange penge, nu skal gøre det endnu bedre med færre penge.
For at finde et referencepunkt bliver jeg i Parken, hvor aftenens kamp skal spilles. Da FC København i begyndelsen af efteråret 2013 vaklede efter fejlslagne træneransættelser af Roland Nilsson, Carsten V. Jensen og Ariël Jacobs, hentede de Ståle Solbakken tilbage som manager og øgede pengestrømmen til fodboldafdelingen. Man valgte at satse på de to parametre, der giver den sikreste garanti for sportslig succes, økonomisk overlegenhed og stærke kompetencer i den sportslige sektor, hvorefter man kunne sætte sig til at vente på, at det virkede. Det gør det nu.

I Brøndby har de valgt anderledes. I stedet for at øge spillerbudgettet, beskærer de det med omkring 10 mio. kr. om året, svarende til ca. 15 procent, og satser på, at Troels Bech kan bruge de tilbageværende penge bedre, end Per Rud, Ole Bjur og Anders Bjerregaard gjorde før ham. Det kan han muligvis. Jeg ved det ikke. Endnu mangler vi at se det.

Brøndby skal i de kommende otte år fokusere på disse seks områder: Stærk presfodbold (er det mere effektivt end f. eks. tiki-taka?), Danmarks bedste talentakademi (ligesom FCN, FCM, AaB og FCK), fælles udvikling af mennesker (i modsætning til... afvikling (?) af mennesker?), mest engagerede fans (dem har de allerede), høj tilfredshed i partnerskaber (med de sponsorer, der elsker femtepladser) og digitalisering (som er noget helt nyt i 2016). Undskyld, at jeg for en stund blev bodegapolemisk, men jeg kan ikke slippe følelsen af varm luft. I bedste fald er der tale om usikre redskaber til at sikre succes i en fodboldklub.

Hvad, der derimod er hævet over enhver tvivl, er, at økonomi er den vigtigste variabel i forhold til at forudsige fodboldklubbers succes over tid. Mange penge er lig med gode resultater, og ja, FC Nordsjælland, AaB og Leicester kan godt vinde mesterskaber nu og da, men over tid er det FC København og Chelsea, der vinder de fleste. Når Brøndby vælger at bruge færre penge på fodboldholdet, vælger de også at sænke den statistiske sandsynlighed for sportslig succes, og hvis man ønsker at højne troværdigheden, giver det derfor mening at sænke målsætningen.
Man kunne sågar påstå, at det ville give mening at sænke målsætningen yderligere, da klubben selv med de nuværende (større) økonomiske midler ligger på en femteplads. Og yderligere: Kan man virkelig forestille sig, at Brøndby-ledelsen vil betragte femtepladser de næste fire år som acceptable, når spillerbudgettet ifølge direktøren stadig er det tredjehøjeste i ligaen? Altså, vil fire års underpræstationer være ok? Troværdigheden står og falder med ledelsens tålmodighed med de sportslige resultater og de følgevirkninger, der kan og vil komme deraf.

I hele den otteårige periode, strategiplanen dækker, skal gælden hvert år nedskrives med 8 mio. kr., og fra 2018 og i rullende fremadrettede treårsperioder må klubben aldrig generere underskud. Den opgave skal styres af Jesper Jørgensen, der som administrerende direktør skal gøre det bedre, end han selv har gjort det som konstitueret i samme stilling og som økonomichef gennem en årrække, der bare de seneste fem år har givet et samlet underskud på mere end en halv mia. kr. (512 mio.). Nu skal han ikke have skylden for al dårligdom, men det er bare ikke i det faktum, man finder troen på, at han nu skal løse en endnu mere vanskelig opgave.

Tilmed udfordres han nu af, at man svækker kerneproduktet – fodboldholdet – og med meget stor sandsynlighed kan imødese faldende indtægter (hvilket også erkendes i strategiplanen), fordi sportslig succes eller fiasko er så afgørende for indtægterne i en fodboldklub. En dårligere placering giver færre TV-penge, der i høj grad fordeles på baggrund af placering og sejre i Superligaen, og svigtende resultater vil med al sandsynlighed mindske salget af merchandise, billetter og match day-aktiviteter som salg af øl og pølser. 10 mio. sparet i den ene kasse, bliver hurtigt til 10 mio. tabt i den anden.

Kunne Brøndby have gjort andet i den nuværende situation? Ja da. Milliardær og storaktionær Jan Bech Andersen kunne have valgt det modsatte og skruet op for alle parametre. Man kunne også have gennemført den nødvendige aktieemission (der under alle omstændigheder er blevet nødvendig) og være fortsat ad den vej, man faktisk havde udstukket. Det er jo ikke, fordi spillerne er for dyre, at Brøndby ligger nummer fem. Det er fordi, de er for dårlige. Brøndby er presset af den finansielle situation og kan ikke agere så frit, som FC København kan. Men hvis man tror, at den iværksatte plan er nødvendig, er man hoppet i spinfælden. Den er resultatet af et valg blandt mange muligheder.

I aften kan Brøndby for en stund sætte prop i snakken om strategi og henrykke sine fans (der desværre kun kan se med på TV) ved at vinde i Parken. Det kan heldigvis stadig lade sig gøre nu og da. Og er det ikke det, der er så skønt ved fodbold? At også de små har en chance blot en gang imellem?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.