Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Anmeldelse

Danmarks sjoveste kvinder skyder med skarpt - og rammer plet

Mon ikke der sidder en eller anden på DR og ærgrer sig rigtigt godt og grundigt gul og blå lige nu over beslutningen om at lukke komedieserien »Ditte og Louise« ned efter to sæsoner? For spillefilmen »Ditte og Louise« beviser en gang for alle, at Ditte Hansen og Louise Mieritz er to af landets bedste komikere m/k. Hvis nogen skulle være i tvivl!

Louise Mieritz og Ditte Hansen leverer hylesjov komik og knivskarpe pointer i deres første spillefilm »Ditte og Louise«
Louise Mieritz og Ditte Hansen leverer hylesjov komik og knivskarpe pointer i deres første spillefilm »Ditte og Louise«

Alle dem, der gennem tiden har påstået, at kvinder ikke er sjove, kan passende blive iført permanent mundkurv fra og med i dag. For »Ditte og Louise«, filmen og kvinderne af samme navne, Ditte Hansen og Louise Mieritz, er sjove. Hylesjove.

Men de er også mere end det. De er skarpe og frygtløse og i stand til at hudflette både filmbranchen, kønsdebatten, kvindeproblemer, venindeskab og #MeToo så alleforhåbentlig får trang til lige at kigge sig i spejlet og sige »Var den der til mig?!« Og de gør det med så meget overskud og kærlighed, at det kun er folk der i forvejen går i for små sko, der kan få ømme tæer over deres feminine stepdans hen over samtlige tabubelagte emner. Faktisk er de knaldhamrende elskelige i al deres insisteren på at udstille alle de fejl, de fleste af os bruger så uhyggeligt meget tid på at gå og gemme til hverdag. Mavedeller? Frem i lyset. Slatne patter? Op på bordet. Hedeture? Smid dem da lige i fjæset på den tidligere elsker. Der ligger en befrielse i det pinlige, der gør det muligt også at tale om alt det, der er mere end pinligt, men faktisk gør ondt. Og faktisk ligefrem grine af det.

I spillefilmsversionen af »Ditte og Louise« er Ditte blevet så grundigt træt af den ene afvisning efter den anden, fordi hun er fyldt 40. Ikke engang rollen som »gammel luder« kan hun komme i nærheden af. Derfor klæder hun sig ud som mand, og vupti, er hun den nye sensation i filmbranchen under navnet Ditlev, med adgang til gratis drinks, venskab med Anders W. Berthelsen og alle de kvinder, hun kan nå at tilfredsstille. Men hvor længe kan - og vil - hun holde den kørende? Og hvad nu med hedetursramte Louise, der sidder tilbage med provinsshowet »Øgler«? Det giver naturligvis lejlighed til en lang række knivskarpe og veltimede kommentarer til sexisme i filmbranchen, men også et mere nært portræt af et ellers solidt venindeskab, der begynder at blive lidt slidt i betrækket undervejs.

»Ditte og Louise« er blevet sammenlignet med »Klovn«. Men hvor »Klovn« er bygget op om et mildest talt dysfunktionelt parløb, hvor man til tider tvivler på, om de to venner egentlig kan lide hinanden eller bare tænder på den konstante statuskamp, så er Ditte og Louise funderet i et ægte sammenhold mellem to kvinder, der er så befriende bramfri, grænseløse og genkendelige i al deres menneskeliige fejlbarliighed, at man får en følelse af at være i selskab med veninder. Af den slags man kan tale med om alt.

Ditte og Louise tør, hvor andre tier, og de får en lang række legekammerater i branchen til også at tage bladet fra munden. Endelig en smitsom sygdom, der gerne må brede sig som en epidemi. For hvor er det befriende, at der ikke er noget, man ikke må tale om. Især i en verden, hvor der er så utrolig meget, vi stadig er nødt til, pinedød, at tale om. Igen og igen. Indtil det - forhåbentlig - en dag ikke er værd at tale om.

»Ditte og Louise«

Instruktør: Nicklas Bendixen. Medvirkende: Ditte Hansen, Louise Mieritz

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.