Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
FILM

»Valget står mellem rødt og hvidt, og jeg vil til enhver tid vælge hvidt og kæmpe for det«

Lyrisk og bundrealistisk dokumentarfilm om idealisten og frihedskæmperen Peter de Hemmer Gudme når uhyggeligt meget og meget uhyggeligt på en lille time.

Historien om krigeren Peter de Hemmer Gudmes gøren og laden i Den finske borgerkrig i 1918 og senere liv som modstandsmand dannede i 2015 baggrund for Kim Leines bog »Afgrunden«. Det forhindrer ikke instruktør Claus Bohm i at fortælle historien igen i en både smagfuld og stemningsfuld dokumentarfilm, der når meget på kun en time.

At drage i krig i et fremmed land af idealistiske årsager er en gerning, man ikke så let forstår i dag, men det gjorde Peter de Hemmer Gudme i sin tid: »Valget står mellem rødt og hvidt og jeg vil til enhver tid vælge hvidt og kæmpe for det,« skrev han, og drog derefter til Finland for at kæmpe mod kommunisterne fra Rusland. Det var bagefter svært for eventyreren og idealisten at komme hjem igen og blandt andet arbejde som journalist. »Snart kommer Goethes brune efterkommere. Hvad har jeg at give dem andet end min død?,« skrev han, da Anden Verdenskrig og Besættelsen af Danmark nærmede sig. På den baggrund blev han frihedskæmper, og heldigvis har vi mange af hans tanker på tryk.

Dem læser Jesper Christensen op meget prægnant og samtidig ledsages historien om Peter de Hemmer Gudme af en flot gennemarbejdet billedside. Formidable stillfotos afløses af meget stemningsfyldte filmstrimler, der ofte vises i langsom gengivelse. Billedsiden, flittigt brugte mellemtekster og Christensens speak går op i en højere enhed, og man transporteres tilbage i tiden både på en konkret facon men også mere åndeligt via de Hemmer Gudmes sylespidse og rammende ord om krig og følgerne af den.

Platons ord »De eneste for hvem krigen er slut er de døde« varsler filmens afslutning, for Peter de Hemmer Gudme tog sit eget liv ved at hoppe ud fra femte sal i Shell-Huset midt i København efter nogle hårde forhør af tyskerne. ”Springet” er en sjældent virkningsfuld blanding af virkelighed og fortolkningen af den, og det eneste der virker ligegyldigt er dækbillederne af Peter de Hemmer Gudmes søn Niels Olaf. Han kommer ikke til orde, og på den baggrund er det en smule ligegyldigt, at vi ser manden, der gerne vil kende sin far. Det vil vi dog heldigvis også selv fra første til sidste billede.

Hvad: Springet. Hvem: Instruktør: Claus Bohm. Hvor: Premiere i Grand Teatret i København.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.