Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Film

Tunesiske forårsfornemmelser

Tunesiske "Hedi" er et rørende drama om en mand - og et land - i færd med at frigøre sig fra fortiden.

Tunesiske »Hedi« er en skæbnefortælling om en mand og om et land
Tunesiske »Hedi« er en skæbnefortælling om en mand og om et land

Hedi er en søvngænger i sin egen tilværelse som bilsælger. Hans dominerende mor har valgt den kvinde, han skal giftes med lige om lidt, og gør grin med hans hemmelige passion – at tegne tegneserier.

Hun ser ham lige så lidt som han forlovede, der tilsyneladende også bare gør, hvad familien forventer – der er i hvert fald ikke skyggen af passion mellem hende og Hedi. Men så møder Hedi livsglade, sanselige Rym, der arbejder som guide på et halvøde ferie-resort. De falder i snak, og ender i seng sammen. Rym ser Hedi – men er det – når det kommer til stykket – nok til at få ham til at vende hele sin tilværelse ryggen?

Historien om Hedi og Rym er i sig selv en fin historie om at finde sig selv gennem et andet menneske, der virkelig får en til at føle sig set. For første gang. Men historien får en dybere dimension, når man ser den på baggrund af Det arabiske forår. Pludselig står kontrasten mellem tradition og fornyelse skarpere, og Hedis valg er ikke bare et valg for ham selv, men for en hel generation, der er nødt til at bryde med traditionerne – og måske ligefrem med familiemedlemmer – for at få del i en fremtid, der er lige så usikker, skrøbelig og dog håbefuld som Hedis første tøvende skridt ind i en tilværelse som et helt menneske.

”Hedi”

Instruktør: Mohammed Ben Attia. Medvirkende: Majd Mastoura, Rym Ben Messaoud

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.