Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tæerkrummende debut fra Premiere-vært

Den tidligere DR2-vært Mikkel Munch-Fals' film »Smukke Mennesker« dyrker det akavede, pinlige og ubehagelige.

En ung kvinde har fået fjernet det ene bryst. En ældre kvinde mister sin ægtemand. En ung mand prostituerer sig. En ældre mand blotter sig i parken.

De fire hovedpersoner færdes længe hver for sig i Mikkel Munch-Fals' »Smukke Mennesker«, men føres til slut sammen ved et tilfælde så sandsynligt som en snestorm i Sahara. Troværdigt er det ikke, men typisk for denne tørre konstruktion af en film, der alt for tydeligt er skabt med hjernen og fremtræder som stort set hjerteløs.

Dens konsekvent sørgelige begivenheder burde ellers kalde på éns snøftende medfølelse, men den indfinder sig ikke, fordi man har alt for travlt med at krumme tæer. Mikkel Munch-Fals' speciale er nemlig at gestalte ekstremt akavede og pinlige situationer, og dem er der så mange af i denne film, at de i længden bliver lammende ligegyldige.

En egentlig handling kan man dårligt tale om, men den étbrystede og derfor dybt frustrerede Anna er datter af den forfjamskede enke Ingeborg, der en aften (mod betaling) boller med den kønne unge Jonas, der også arbejder som trækkerdreng og er fremmedgjort søn af Anders, hvis ekshibitionisme driver ham til at forsøge at skære penisen af. En kulsort humor er tilstræbt i en del af scenerne, men latteren bliver kun en hæs kvækken - og man er ganske taknemmelig for et kort glimt af følsomhed, da Anna og Jonas har bollet som medvirkende i en handicap-bondage-pornofilm og nogle sekunder ser hinanden blidt i øjnene.

Viser de frastødende sider

Man kunne sige, at »Smukke Mennesker« er liderlig på en finkulturel måde. Mikkel Munch-Fals kan lide at vælte sig i sølet og har sit kunstneriske alibi i orden. Man kunne også sige, at den debuterende instruktør er en sarkastisk misantrop, som finder behag i at udstille sine medmenneskers svageste og mest frastødende sider. Og hvis man vil være rigtigt venlig, kunne man sige, at Mikkel Munch-Fals i sit syn på verden er beslægtet med instruktører som amerikanske Todd Solondz og danske Simon Staho.

Mange glimrende skuespillere medvirker. Bodil Jørgensen og Henrik Prip som Ingeborg og Anders sætter aldrig en fod forkert, men er på den anden side kun sat til at gøre, hvad de ofte før har gjort, mens Sebastian Jessen viser lovende talent som Jonas. Og først og fremmest demonstrerer Mille Hoffmeyer Lehfeldt som Anna endnu en gang, at hun er en frygtløs og formidabel kunstner.

Blandt bifigurerne er attraktive prostituerede og hyggelige folk fra pornobranchen - ingen kan påstå, at instruktøren er snerpet - mens Kurt Ravn har en Munch-Fals-typisk rolle som en pæn og flink mand, der viser sig at være et usædvanligt dumt svin.

Det er synd for menneskene - både dem oppe på biograflærredet og dem nede i salen. »Smukke Mennesker« får tre stjerner, fordi den er velspillet og takket være cheffotograf Eric Kress visuelt velskabt, men man må tilføje, at hvis man fik valget mellem at se denne film en gang mere eller at banke hovedet mod en væg i halvanden time, ville man vælge væggen.

Web-tv: Se Ebbe Iversens anmeldelse herunder:

Se trailer til filmen herunder:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.