Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Store og små monstre

Andrey Zvyagintsevs »Leviathan«, der vandt prisen for bedste manuskript ved filmfestivalen i Cannes og er Ruslands Oscar-bidrag, er en slet skjult lige højre til Putins regime pakket ind som lige dele thriller, sort satire, barsk socialrealisme og tankevækkende billedpoesi.

Den russiske folkesjæl er lagt i sprit, og den lille mand er overladt til sig selv i Andrey Zvyagintsevs på samme tid spændende, knugende og morsomme »Leviathan«. Foto: PR
Den russiske folkesjæl er lagt i sprit, og den lille mand er overladt til sig selv i Andrey Zvyagintsevs på samme tid spændende, knugende og morsomme »Leviathan«. Foto: PR

Andrey Zvyagintsev har tidligere vist sig som en fremragende kronikør over den russiske tilstand – i det små, familien, og det store, samfundet.

Med »Leviathan« leverer han sin hidtil mest tilgængelige fortælling, der dog stadig lader vigtige svar og historietråde svæve som tågerne over bugten på Kola-halvøen, hvor historien foregår.

Her bor midaldrende Kolya, der tilsyneladende har det hele: et skønt hus med udsigt over vandet og fjeldene, en smuk ung kone og en teenagesøn fra et tidligere ægteskab. Hvis det altså ikke var, fordi han står overfor – måske – at miste det hele.

Byens korrupte borgmester har nemlig besluttet at smide Kolya ud af hans hjem, som han vil rive ned. Kolya har derfor hentet sin soldaterkammerat, advokaten Dmitri fra Moskva, til lillebyen for at tage kampen op mod (over)magten. I lang tid ser det ud til at lykkes, men Dmitri er et fremmedlegeme, og den slags har det med at skabe ubalance i en i forvejen betændt organisme.

Titlen »Leviathan« er det mytologiske havmonster fra blandt andet Det Gamle Testamente. Her er monsteret bare det korrupte system, hvor alt er til fals for penge, mens den lille mand er overladt til at drukne sit miserable liv i billig vodka drukket af beskidte vandglas.

Men det er også den politiske filosof Thomas Hobbes værk »Leviathan« fra 1651, hvor han skrev om et ideelt regime, der beskyttede befolkningen mod fattigdom og en brutal eksistens – noget den russiske regering mildest talt ikke gør. »Leviathan« er en stærk, omend passende skjult, kritik af Putin og sætter spørgsmålstegn ved det russiske forhold til Gud, skydevåben og alkohol i et drama, der er Dostojevski værdigt.

Samtidig er den morsom! Satiren er lige så tyk – ikke mindst når fordrukne færdselsbetjente skyder til måls efter billeder af tidligere politiske ledere – som tragedien er knugende, når monsteret lige så stille trækker Kolya under.

Undervejs tvinges vi til at gætte og tænke selv, for ikke alt kommer for en dag i fortællingen, der kræver en indsats af sit publikum – men giver så rigeligt igen.

Hvad: »Leviathan«. Hvem: Instruktør Andrei Zvyagintsev. Medvirkende: Aleksey Serebryakov, Elena Lyadova, Roman Madyanov. Hvor: Premiere over hele landet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.