Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
FILM

Speedet fantasy i fjern galakse

Fransk animationsfilm med danske stemmer er for forvirrende til at fænge, med mindre man er forslugen animationsfilmfan uden smag men med hang til fantasy.

Sjældent har jeg set så rodet en animationsfilm som det aktuelle franske fantasyforsøg ”Månens vogtere”. Som tilskuer bliver man ufrivillig kastebold frem og tilbage mellem forsøg på at etablere intime poetiske scener og temmelig overstyrede overjordiske karakterer. Det virker som om, instruktørerne har en konkurrence i gang om at præsentere så mange syrede og langt ude i galaksen karakterer på så kort tid som muligt.

De lettere overstyrede stemmer hjælper os heller ikke just til at fatte sympati for historien om en faun ved navn Mune, der udpeges til at være månens vogter, og som derfor kommer i kamp med adskillige dunkle kræfter. Detaljerne i historien er svær at referere, hvori det vrimler med uforståelige navne som Mox, Sohon og Necros, og de nævnte er endda i den lettere ende af skalaen at udtale. Virvaret af skæbner og deres speedede drøneri rundt i billedrammen er på grund af det konsistent hektiske udtryk jævnt kedeligt, og bliver hen mod filmens slutning decideret irriterende.

Det overordnede problem er, at ingen af karaktererne er til at identificere sig med og universets mange forskellige dele stritter i så mange forskellige retninger, at uviljen i biografsædet låser sig fast.

Hvad: Månens vogter. Hvem: Instruktør: Alexandre Heboyan & Benoît Philippon. Danske stemmer: Mikkel Boe Følsgaard, Cecilie Stenspil, Dar Salim. Hvor: Premiere over hele landet.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.